Familielivet bliver politisk: billigere familiebiler og skattefradrag for børn

I sin første regeringsperiode oprettede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et familieministerium.

Ministeriet ville i sidste uge have fejret tyve år, men eksisterede kun i tre, og er dermed et billede på et politisk område, familiepolitikken, som aldrig rigtig har slået rødder på Christiansborg.

Men nu fylder spørgsmål om børn og familieliv igen i dansk politik, og partier har det seneste år fremsat forslag, mens andre har lovet udspil i den sæson, som indledes med sommergruppemøder i den kommende uge.

- Det er tydeligt, at det er noget, der er flere politiske partier, der gerne vil tale om, siger Martin Vinæs Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

De Konservative har igen omfavnet familiepolitikken, SF vil give lønmodtagere mulighed for at gå ned i tid, når der er pres på familielivet, og DF vil give forældre med tre eller flere børn et skattefradrag.

Venstre har varslet et udspil om øget fleksibilitet i de danske børnefamilier.

Familierne og deres hverdag gjorde sit indtog i dansk politik fra 1960'erne, i takt med at andelen af kvinder på arbejdsmarkedet steg markant.

Dengang var fokus på, at de små havde bedst af at blive passet i hjemmet, og Socialdemokratiet havde holdningen, at man skulle sikre tiltag, så barnet kunne blive hos sin mor i halvandet år.

Siden er andre strømme løbet igennem Danmarks største parti, og en af dets ideologer og forfattere, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, skrev sidste år bogen "Arbejdets Land".

Heri argumenterede han for, at forældre skal være stolte, når de henter deres børn sent i børnehaven - for så bidrager de til samfundet.

Martin Vinæs Larsen mener, at de nylige familiepolitiske initiativer også er knyttet til hele den debat, der har været omkring netop arbejde og øget arbejdsudbud, som er en af regeringens hovedambitioner.

Og det er et af dilemmaerne, når familiepolitikken igen rykker ind på Christiansborg.

- Politikerne kunne godt tænke sig, at folk arbejder mere, for så kan politikerne bruge flere penge eller lette skatten.

- Den er lidt svær at løse, hvis målet (med familiepolitikken, red.) skal være, at folk skal arbejde mindre. Det passer heller ikke helt med den generelle tendens, der har været i dansk politik om at øge arbejdsudbuddet. Så der er klart en spænding. Hvordan gør man det på en måde, så folk ikke tænker: "Ja, den er god med jer", siger Martin Vinæs.

I sin nytårstale præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) et forslag om statslig fertilitetshjælp til barn nummer to, og det er siden gennemført. Flere partier taler om initiativer til at gøre noget ved faldende fødselsrater.

Det har mødt kritik fra flere sider. Hvordan kan politikerne bede folk om få flere børn, når de samtidig siger, af vi skal arbejde mere?

Spørger man vælgerne, har familiepolitik ifølge Martin Vinæs ikke været et emne, hvor der i særlig grad er efterspurgt politiske løsninger. Det anses i betydelig grad at være et område, som familierne selv må tage sig af.

Så det er politikerne, der tager initiativ i forsøg på at styrke en partiprofil.

- De prøver at se, om de kan appellere til vælgerne på en ny måde.

- De prøver at sige "okay, kan vi prøve at gøre det her politisk", og vi skal tilbyde en løsning til folk, som går med de her tanker, men umiddelbart ikke tænker det som et politisk problem.

Familiepolitikken kan dog rumme en så bred konsensus, at det er svært for partierne at skabe opmærksomhed og vinde vælgere.

Der mangler simpelthen kant og konflikt, mener valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, for hvem vil ikke hjælpe en børnefamilie?

- Familiepolitik kan sagtens være et emne med bred opbakning, men det er svært at se skarpe konflikter i området. Derfor kan det godt få en renæssance nu, hvor vi taler om det.

- Men det forsvinder måske væk igen, fordi det er svært at holde dagsordenen potent, fordi den ikke har konfliktstof i sig, som andre emner som klima, økonomi og indvandring har, siger valgforskeren.

/ritzau/