Finanslov lægger dæmper på det offentlige forbrug

Dansk økonomi er godt inde i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er steget uafbrudt i mere end fem år, og der er solidt grundlag for, at udviklingen kan fortsætte.

Sådan lyder forudsigelsen i Økonomisk Redegørelse, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har præsenteret mandag.

- Vi er midt i et sundt og holdbart opsving, siger han og fremhæver, at finansloven for næste år holder væksten i det offentlige forbrug nede og indeholder flere skatte- og afgiftslempelser.

Det offentlige forbrug ventes at vokse med 0,5 procent næste år. Det er mere, end regeringen har sat sig som mål, nemlig at det kun skal stige med 0,3 procent.

Men alligevel er Ammitzbøll-Bille godt tilfreds. Det er nemlig den laveste stigning i det offentlige forbrug i 13 år, hvis der ses bort fra 2011, hvor EU pålagde Danmark at spare, fremhæver han.

Og opgjort som procent af bruttonationalproduktet (bnp) - altså værdien af det, der produceres i Danmark, så falder det offentlige forbrug faktisk, påpeger ministeren.

- En af indikatorerne på, om der bliver ført en borgerlig-liberal økonomisk politik her i landet, er om flere penge bliver i borgernes lommer og færre i den offentlige sektor. Når det sker, er jeg en glad mand, siger ministeren.

Han konstaterer, at den finanslov, regeringen og DF er enige om, får det offentlige forbrug til at vokse en anelse mindre, end regeringen egentlig havde regnet med. Nærmere bestemt 750 millioner kroner mindre.

De offentlige forbrugsudgifter udgjorde 24,5 procent af bnp i 2017. Går det, som regeringen forventer, vil det være faldet til 24 procent i 2020.

Bnp ventes at vokse med 1,7 procent både i år og næste år. Og beskæftigelsen er rekordhøj.

Efter Simon Emil Ammitzbøll-Billes mening er reformer en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor dansk økonomi er i fremgang. Og han mener, at der er brug for flere reformer for at forlænge opsvinget.

Hvor Venstre har droppet planerne om at hæve pensionsalderen mere end allerede aftalt, så afviser Ammitzbøll-Bille ikke, at det kan komme på tale igen.

- Det kan være, at vi skal tage en runde til på efterlønnen. Det kan være, at vi skal kigge mere på pensionen. Jeg tror under alle omstændigheder, at danskerne skal arbejde længere.

- Og jeg er slet ikke færdig med at diskutere topskat, fastslår ministeren.