Selv om de 750 danske soldater i Helmand udgør en stor indsats, så er det ingen undskyldning for at spare på Danmarks deltagelse i andre vigtige Nato-projekter.
Det siger NATO?s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, som dermed øger sin kritik af Folketingets beslutning om at trække Danmark ud af overvågningsprojektet AGS, skriver politiken.dk.
Både regeringen og oppositionen har reageret med stor indignation på, at Fogh kalder det "usolidarisk", fordi Danmark sparer 540 millioner kroner ved at forlade AGS.
I sidste uge svarede statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark "i den grad er solidarisk" i kraft af det "overmåde store bidrag" i Afghanistan.
Men det argument har Anders Fogh Rasmussen ikke megen respekt for:
- Danmark er på mange måder en stor bidragyder til Nato's operationer. Det mest fremtrædende eksempel er selvfølgelig Afghanistan, hvor Danmark virkelig løfter en stor opgave. Men det er der altså også andre lande, der gør. Det kan ikke bruges som en undskyldning for at skære i andre, fælles programmer, siger han.
14 andre Nato-lande er involveret i AGS, og Natochefen erkender, at den danske beslutning kan få projektet til helt at kollapse.
- Hvis et land trækker sig ud, så betyder det, at de tilbageværende lande skal betale mere - eller i værste fald til sidst, at projektet falder til jorden, siger han.
Forsvarsordfører for Venstre Karsten Nonbo er uenig i Anders Fogh Rasmussens kritik:
Der er mange Nato-lande, der halter bagefter i Afghanistan. Fogh skulle hellere tage at sparke til dem i stedet for at skælde ud på dem, der går forrest, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker