De tre initiativtagere til "Fremtidens Stemmer" er - fra venstre - Katrine Burmann (S), Henriette Klingberg-Nielsen (V) og Emma Holm (K). Privatfoto
Fremtidens stemmer: Nu skal de unge tættere på magten
De yngste vælgere er ofte også de sværeste at få til stemmeurnerne. Det skal et nyt samarbejde mellem lokale politikere og ungdomsinstitutioner lave om på.
De unge skal have en stærkere stemme i lokaldemokratiet.
Det er tanken bag et nyt samarbejde i Guldborgsund, hvor politikere på tværs af partiskel går sammen med ungdomsinstitutioner for at engagere de yngste vælgere i alt fra foreningsliv til lokalpolitik.
Et initiativ som dette er rigtig godt til at få os engageret, fordi man lægger det i skoletiden.
Anna Lilly Andersson, elevrådsformand, Nykøbing Katedralskole
Projektet har fået navnet Fremtidens Stemmer - et navn som de unge i øvrigt selv har valgt -og skal give de 15-24-årige modet, lysten og redskaberne til at præge udviklingen af deres lokalsamfund. Det skal være i øjenhøjde og på en måde, så de ikke kan undgå at støde på det. Det er her, at ungdomsuddannelserne kommer ind i billedet.
- Jeg tror, at det for mange unge kan være svært at tage stilling til, hvad de forskellige partier går op, forklarer Anna Lilly Andersson fra 3.u på Nykøbing Katedralskole.
Vigtige datoer:
19. September: Top-møde i Guldborgsund -
Kringelborg kl. 10-12 og Katedralskolen kl. 13-15
Eleverne har forud for oplægget svaret på en
spørgeskemaundersøgelse omkring deres forhold til politik, demokrati og
Guldborgsund. De overordnede resultater herfra bruges som ramme til oplægget.
20. September til 18. November: Book en
politiker.
Undervisere kan
booke politikere til forskellige emner blandt et tværpolitisk panel. Al materiale udvikles
af styregruppen. Et af medlemmerne fra styregruppen skal derfor være med ude,
når en klasse booker en politiker. Der er derudover plads til 1-2 politikere
fra andre partier i det omfang, at det er foreneligt med projektets formål. Politikerne mødes på forhånd og forbereder sig, så oplægget
bliver godt og i øjenhøjde med eleverne.
Efter 18. November: Projektet varer ved og udvikler sig til et tværpolitisk unge-forum.
Hun er elevrådsformand og har været med til de indledende samtaler med de tre politikere i styregruppen. Dermed har hun været med til at afgøre, hvordan projektet har den bedste chance for at fange målgruppen. Især den del af gruppen, der ikke allerede er fanget af politik.
Annonce
- Der er allerede rigtig mange ting, som fylder i de unges liv. Mange har job, venner, kæreste, familie foruden studiet og lektierne, som de vil prioritere tid på. Et initiativ som dette er rigtig godt til at få os engageret, fordi man lægger det i skoletiden. Dermed bliver vi lidt "tvunget" til at forholde os til det og få noget ny viden. For en skole skal jo være med til at forberede os til livet foran os, siger hun.
Skal lære at tage ansvar
Men hvordan kommer det så til at foregå? Jo, det gør det blandt andet igennem demokrati-fitness. Et tiltag, som samfundsfagslærerne netop har undervist alle skolens øvrige lærere i. På den måde kan det bruges i alle de øvrige fag og ikke kun i samfundsfag.
Det kan være at bede eleverne om at stille sig på en række og herefter stille dem et for- og imod spørgsmål. Når de har tænkt over deres holdning, tager de en hånd på hovedet, og herefter skal de - på samme tid - tage et skridt til højre eller venstre. Alt efter deres holdning, forklarer rektor Morten Pape Nielsen.
- Skolens vision er at lære eleverne at tage ansvar for hinanden, deres skole og det samfund, de er en del af. Vi gør det allerede på mikroniveau med udvalg og elevråd. Men man tager også ansvar for samfundet ved at deltage i de demokratiske processer. Og når man er færdig med gymnasiet, skal man gerne have afklaret sin holdning i en eller anden retning.
Øvelserne, som eleverne skal prøve i skoletiden, handler også om at blive udfordret på deres holdning. De skal kunne forsvare den og være klar til eventuelt at ændre holdning.
Unge vil gerne møde politikerne
Anna Lilly Andersson håber derudover, at politikerne vil komme mere ud til de unge. Det gælder både med de sædvanlige valgdebatter, men det kan også være igennem valgmøder og andre nye tiltag.
- Det kan være svært at forholde sig til deres holdning, når man kun har lidt tekst at gå ud fra. Det betyder noget, at vi kan lære dem på et mere intimt plan. Nogle gange vil der også være emner, hvor vi tænker: "hvad taler de dog om"? Måske kan de også udvikle sig som politikere af at møde os direkte, siger hun.
Det mener partierne om projekt "Fremtidens Stemmer"
Liberal Alliance:
- Unge skal gøre deres stemme gældende,
hvis de vil opnå maksimal frihed til selv at bestemme over deres egen
tilværelse, udtaler Camillo Krog.
Moderaterne:
- De unge stemmer og engagement er også
en vigtig del af vores demokrati, for at vores samfund og fællesskab kan
fortsætte med at vokse, udtaler Jesper Blomberg.
SF:
- Unge har
andre behov end andre grupper i samfundet. Det er vigtigt, at unge gør
opmærksom på deres ønsker og søger indflydelse på beslutningerne, udtaler Annemette Schønberg Johnsen.
Guldborgsundlisten:
- I unge er vores fremtid, og derfor skal I være med til at
bestemme, hvordan den skal se ud. Demokratiet fungerer nemlig bedst, når mange
forskellige grupper i samfundet deltager. Hvis i unge ikke engagerer jer,
risikerer vi, at demokratiet bliver skævt og primært repræsenterer de ældre
generationers synspunkter, udtaler partiets tre repræsentanter i projektet.
Dansk Folkeparti:
- For mig handler demokrati om mere end at stemme. Unge får tidligt
indflydelse gennem elevråd, foreninger og lokalt engagement, hvor de lærer at
tage ansvar og forme det samfund, vi omgiver os med. Når vi giver dem reel
medbestemmelse, styrker vi demokratiet, udtaler Stine Steffensen.
V, S og K:
- Vi er glade for, at der
er stor og bred opbakning fra resten af byrådet. Fremtidens Stemmer er et
fælles projekt, siger de tre initiativtagere Katrine Burmann (S), Emma Holm
(K) og Henriette Klingberg-Nielsen (V).
Projektet "Fremtidens Stemmer" er udviklet af Emma
Holm (Konservative), Henriette Klingberg-Nielsen (Venstre) og Katrine Burmann
(Socialdemokratiet). Emma og Katrine sidder allerede i byrådet i Guldborgsund, og Henriette stiller op ved det kommende kommunalvalg.
Annonce
For dem er demokrati et fælles ansvar, og derfor inddrages de andre partier. Selvom projektet i første omgang er lokalt forankret til Guldborgsund, så kan det være for unge i hele provinsen, mener de tre i styregruppen.
- Når vi går til politik, er
vi de yngste (og vi er slet ikke så unge). I dag er der så få tilbage i
partierne hernede, og samtidig ser vi ind i, at de unge flytter uden at komme
tilbage. Vi tror på, at demokratiet har brug for de unge, men også på, at de unge
har brug for demokratiet. Særligt lokalt, hvor der er stor mulighed for at få
indflydelse på udviklingen af samfundet, forklarer de samstemmende.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
