Klimaplan på kollisionskurs med Parismål udfordrer dansk fortælling

I den internationale klimakamp er Parisaftalen ledestjernen, mens det i Danmark er klimaloven, vi navigerer efter. De to vejvisere burde hænge sammen. Men det sår en ny analyse tvivl om.

Kun i få tilfælde kan Danmarks mål nemlig siges at være i overensstemmelse med Parisaftalen. Det viser en ny analyse fra Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertråd, som rådgiver regeringen

Analysen kommer, efter at der i valgkampen og i forhandlingerne om en ny regering er blevet snakket om at hæve det danske klimamål. Lige nu er målet, at drivhusgasudledningen i 2030 er 70 procent lavere end i 1990, og at vi 20 år senere er klimaneutrale

Klimarådet har forsøgt at beregne den globale temperatur, hvis verden er som Danmark, og sammenholdt den med målene i Parisaftalen.

- Vores analyse viser, at kun med en snæver fortolkning af Parisaftalen kan Danmark siges at være i overensstemmelse med den, siger formand Peter Møllgaard.

Målet er at begrænse temperaturstigningen, så den i 2100 er et godt stykke under 2 grader og helst ikke over 1,5 grader højere end før industrialiseringen.

Den danske klimalov fokuserer på 1,5 graders-målet, og det er altså ikke givet, at klimamålene er i overensstemmelse med det. Så skal vi tillade, at temperaturstigningen overstiger 1,5 grader i en periode, samt en relativt høj risiko for højere temperaturer.

- Det kan tale for, at vi gør mere, siger Peter Møllgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet og fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) inden deadline. Venstre vil ikke udtale sig på grund af de igangværende regeringsforhandlinger.

Både Enhedslisten og De Konservative er klar til at se på, om Danmarks mål om en reduktion på 70 procent skal hæves.

- Vi bør skrue op for målsætningerne. Særligt fordi vi er et rigt land, der har muligheden for at gå foran, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Den grønne tænketank Concito mener, at der selvfølgelig skal diskuteres højere ambitioner på klimaområdet.

- Men det bør stå på skuldrene af en større beslutnings- og handlekraft i de kommende år, hvor vi får taget fat i at reducere udledningerne for alvor - og ikke bare sætter mål, siger direktør Christian Ibsen.

Tænketanken vil snarest have en akutpakke til den grønne omstilling.

- Så er vi sikre på, at vi på skuldrene af det kommer til at kunne række højere op. Om det er 80 procent eller et andet tal, er validt at diskutere, men skal altså stå på skuldrene af ambitiøs handling, siger han.

Den nye analyse skal ifølge formand Peter Møllgaard danne grundlag for samtalen om klimamålene.

- De forskellige præmisser indeholder nogle etiske valg, som politikerne skal forholde sig til. Hvor meget skal vi udlede? Hvor hurtigt skal det gå? Skal vi tage højde for de historiske udledninger?

Det er blandt andet en faktor, hvordan det tolkes, at de rige lande skal tage det største ansvar. Skal vi udlede mindre end det globale gennemsnit per indbygger, er de danske mål hurtigt ikke på linje med Parisaftalen.

- Samtidig har Danmark som mål at være et foregangsland og derfor også forsøge at vise andre lande en vej til klimaneutralitet og derigennem bidrage til Parisaftalen, påpeger han.

Netop spørgsmålet om ansvar er centralt, mener Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen Vesten tage et langt større ansvar.

- Jeg håber, at den nye regering og Folketinget tager analysen til sig. En reduktion på 70 procent i 2030 er ikke nok, skriver hun i en kommentar.

/ritzau/