Kommission sparker gang i debatten om de store reformer

Nina Smith, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, er formand for Reformkommissionen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringens Reformkommission skal pege på forslag til grundlæggende ændringer af uddannelsessystem og arbejdsmarked. Onsdag kommer kommissionens første rapport.

Offentliggjort Sidst opdateret

Samfundet står over for en række udfordringer over de næste mange år.

For få hænder skaber pres på velfærden og den offentlige økonomi. Derfor er der brug for reformer, er regeringens linje.

Til det formål har den nedsat Reformkommissionen, som skal give sine bud på at løse og håndtere de komplekse problemstillinger.

Onsdag kommer kommissionens første rapport, som særligt kommer til at omhandle uddannelsessystemet.

Her kan du læse mere om Reformkommissionen, dens arbejde samt den rapport, der altså er lige på trapperne.

* Hvad er Reformkommissionen?

Særligt for velfærden og arbejdsmarkedet venter problemstillingerne i fremtiden at hobe sig op.

Samfundet presses af mangel på personale og fagkundskaber, ligesom der er et uudnyttet potentiale i erhvervslivet for innovation og grøn tænkning.

Derfor nedsatte regeringen i 2020 Reformkommissionen. I den sidder en række fageksperter anført af Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand.

Opgaven er at finde frem til forslag til grundlæggende reformer, som skal sikre flere hænder, bedre velfærd og et produktivt erhvervsliv mange år frem.

Kommissoriet for gruppen har tre områder i fokus: Bedre uddannelser, flere i job og bedre job.

* Hvad ved vi om kommissionens arbejde indtil videre?

I maj sidste år kom en delrapport om de problemer, samfundet står over for. Her pegede Reformkommissionen på fem udfordringer.

Knap 50.000 unge fra 15-24 år ikke er i gang eller færdige med en uddannelse, og de står uden job. 190.000 mennesker er langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere, syge eller på overførselsindkomst

Reformkommissionen skal pege på løsningsforslag på grundlæggende samfundsproblemer. Her præsenterer kommissionen sin første delrapport i maj 2021. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Uddannelsessystemet er ikke gearet til fremtiden, mødet mellem borgeren og det offentlige er problematisk, og der er desuden et uudnyttet produktivitetspotentiale i arbejdsmarkedet.

Hvor delrapporten fra maj sidste år pegede på problemerne, skal den aktuelle rapport indeholde løsningsforslag.

* Så hvad byder onsdagens rapport på?

Jørgen Søndergaard er forskningsleder emeritus ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - og medlem af Reformkommissionen.

Han fortæller, at onsdagens rapport handler om uddannelsessystemet.

- De mest gennemgribende forslag vedrører universitetsområdet og især kandidatuddannelserne, siger han uden at ville afsløre mere konkrete detaljer.

Rapporten handler også om efter- og videreuddannelse for faglærte og ufaglærte, og hvordan det kan blive lettere at drive virksomhed i Danmark.

I slutningen af marts skrev ugebrevet Mandag Morgen, at kommissionen lægger op til, at universitetsuddannelserne skal deles op i to spor efter bachelor.

Et erhvervsrettet spor og et forskerspor, som skal kunne tages sideløbende med erhvervsarbejde eller senere i livet.

Desuden lyder forslag, at der skrues ned for brugerbetaling på efteruddannelse, skrev Mandag Morgen.

De næste to rapporter fra Reformkommissionen vil senere komme med bud på løsninger for grupper på kanten af arbejdsmarkedet og for de mange unge, der i dag falder helt ud af uddannelsessystemet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu