Kommunen er blevet for stor

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.

Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Annemette Johnsen, SF

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Der er både sammenlægningsfordele og -ulemper. Et generelt problem er, at kommunen er blevet for stor i forhold til anbefalingerne om at en kommune bør højst være på 30.000 indbyggere for at opnå rationaler, ved mere end 30.000 indbyggere begynder stordrifts-ulemper at vise sig. Det har vi oplevet i Guldborgsund på en række områder, foruden en del borgere føler, at ”kommunen” er blevet mere fjern og der er sket en voldsom centralisering omkring Nykøbing.
Det har været en dyr proces, og en meget omfangsrig proces. Og med regeringens skattestop og stadige krav til kommunerne har det været en meget vanskelig opgave - man kan sammenligne med en stor virksomhedsfusion: her ville det være vanskeligt at forestille sig, at det kunne foregå uden tilførsel af ekstra midler til fusionen.

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- På en række områder er der helt klart sket forringelser i serviceniveauet - afstande er blevet større, funktioner centraliseres, og på grund af krav om massive besparelser er for eksempel ældreområdet og børneområdet hårdt ramt. Det er også sørgeligt, at små, men synlige ting som badebroer, sommerblomster, juletræer m.v. nu skal spares væk eller overlades til frivillige kræfter. Det kommer til at virke så småligt - men på grund af skattestop og andre regeringskrav er der desværre næsten ingen penge at gøre godt med.
Kommunen har overtaget opgaver, der tidligere hørte under amtet, og det har måske været en uventet stor opgave. Nu ser vi, hvordan velfungerende og reelt uundværlige institutioner som BFG (tidligere BUC) og Rønnehuset skal lukke, og lur mig om ikke udgifterne alligevel vil blive større i fremtiden, fordi opgaverne nu skal købes udefra i stedet for at man har tilbuddet (og arbejdspladserne) internt i kommunen.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Det har jeg det selvfølgelig ikke godt med, for det kan betyde, at kommunikationen ikke har været god nok. Der har været nogle meget voldsomme sparerunder, hvor nogle ting er blevet besluttet med meget kort tidshorisont, og den slags vil uvægerligt give frustrationer. I en del af sagerne har der dog været høringsrunder, hvor folk har kunnet give deres synspunkter og ideer videre til politikerne. Hvis man som borger oplever, at ens egen ide ikke er taget med i det endelige beslutningsforslag, kan det godt føles som at man ikke er blevet hørt. Men alle høringssvar bliver læst og vurderet, og det samme er de mange mails, der er sendt til politikerne i for eksempel skole-sagen. Jeg tror sagtens, at dialogen mellem borgere og politikere kunne være bedre, men skismaet er jo, at man som almindelig borger som regel ser tingene ud fra sit eget fokus, mens politikerne er nødt til at hæve sig op i helikoptersperspektiv og se et stykke ind i fremtiden. Det kan i nogle tilfælde også give personlige konflikter hos en politiker!

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- Kun tre områder? Det er svært, for der er så meget, der burde opprioriteres. Men aktuelt er der tre områder, som har været særlig hårdt ramt af besparelser, vedtaget i 2010:
Børns dagtilbud - vi rammer et niveau, hvor det bliver svært at være børnefamilie med beskårne åbningstider og mindre personale i daginstitutionerne. Børn er heldigvis generelt gode til at tilpasse sig, men de små nye børnehavebørn på 2 år og 10 måneder bør udstyres med kæmpebleer, for der bliver formentlig ikke tid til at skifte dem.
Ældreplejen - også et område hvor vi er ved at nå et niveau, vi ikke kan være bekendt (for eksempel rengøring kun hver 3. uge). Det samme gælder de handicappede og de syge.
Et mere overset område er kultur- og fritidsområdet og herunder især bibliotekerne, som ligeledes har været udsat for massive besparelser - det lønner sig ikke på sigt, ej heller når man gerne vil profilere sig som attraktiv bosætnings- og uddannelseskommune. Tilflyttere ser i høj grad på, hvad en kommune har af kulturtilbud, og vi skal passe på, at vi ikke ender med lutter fine målsætninger, som alligevel ikke kan realiseres. Besparelser på kulturområdet er i relativt små beløb, men er ikke mindst på bibliotekerne voldsomt gennemgribende.
Så snart der er økonomisk bedring i kommunen, bør blandt andet disse områder opprioriteres.
Jeg kan ikke anvise alternative besparelser for nuværende, ellers havde jeg naturligvis gjort det i forbindelse med kommunens sparerunder og budget 2011!
Det store problem er, at kommunerne primært får sine indtægter fra skatten. Og så længe vi har skattestop, finanskrise og tilmed stigende arbejdsløshed, sygemeldte osv., er det svært at øge indtægterne. Men forhåbentlig bliver det bedre tider - og man burde beholde og udvikle på de aktiviteter, der kan generere indtægter, frem for at nedlægge dem - jfr. nedlægning af BFG og Rønnehuset.
Foreløbig afventer vi et regeringsskifte og forventer bedre forhold for kommunerne, end VKO har stået for!