Kommuner overskrider skattestop med 650 millioner og får sanktioner

Rundt om i landet har byrådsmedlemmerne netop lagt sidste hånd på budgetterne for næste år, og i en række kommuner er økonomien så presset, at de har besluttet, at borgerne skal betale mere i skat.

Ifølge Kommunernes Landsforening stiger kommunernes skattegrundlag samlet set med omkring 650 millioner kroner til næste år.

Det på trods af et kommunalt skattestop, der egentlig forpligter kommunerne til at holde skatten i ro samlet set, så skatten kun sættes op, hvis den sættes tilsvarende ned andre steder.

Ifølge Roger Buch, kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, er overskridelsen historisk og sætter spørgsmålstegn ved aftalesystemet.

- Sammenholdet om at overholde forpligtelserne i forhold til den aftale, man laver med staten, er jo brudt sammen.

- Der er nogle kommuner, der har sat skatten op uden for rammen, og det udløser jo en økonomisk straf, siger han.

Det kommunale skattestop betyder, at skatten samlet set ikke må stige.

Hvis det alligevel sker, falder der en hammer i form af sanktioner fra staten.

Sanktionen er både individuel og kollektiv via bloktilskuddet, så alle 98 kommuner betaler en del af prisen.

Ifølge mediet NB Økonomi er overskridelsen for 2024 den største, siden sanktionerne blev indført. Det selv om eksempelvis København har sat skatten ned.

Det vakte opsigt i september, da et enigt byråd i Frederiksberg Kommune vedtog et budget med en markant forhøjelse af skatten på 1,1 procentpoint.

Senest er blandt andre Aalborg fulgt efter. Her blev en skattestigning på 0,2 procentpoint endeligt vedtaget i denne uge.

Det svarer ifølge kommunen til cirka 50 kroner om måneden for borgere med en mellemindkomst på 300.000 kroner årligt.

Ifølge Aalborg Kommune stod valget mellem reduktioner i velfærden blandt andet i form af skolelukninger eller højere skat.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), mener, at overskridelsen er et udtryk for, at kommunerne er pressede:

- Det er ikke godt, og det giver også en masse internt gnubberi kommunerne imellem. Ét er at skulle lægge et budget under svære vilkår i en kommunalbestyrelse. Men hvis man så samtidig bliver ramt af sanktioner, så gør det ondt.

Ifølge KL-formanden, der også er borgmester i Kalundborg, er kommunernes økonomi presset af flere årsager.

Han nævner inflationen, stigende udgifter til flere børn og ældre samt markant vækst i borgere med diagnoser og handicap, der har brug for hjælp inden for det specialiserede socialområde.

Kommunerne får hvert år tilført flere penge, men ikke nok til at følge med de stigende udgifter. Tre ud af fire kommuner skal således spare i budgetterne for 2024 ifølge faktamediet Tjekdet.

Undervejs i kommunernes budgetlægning har både røde og blå borgmestre og kommunalt ansatte råbt op om, at besparelserne har konsekvenser for borgerne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har erkendt, at kommunerne står i en svær situation, og regeringen har afsat 650 millioner ekstra til kommunerne i 2024.

Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) handler det ikke kun om at sende flere penge.

I lyset af de stigende udgifter bør kommunerne også bør se på, hvordan pengene bliver brugt og eksempelvis skære på administration.

- Det tyder måske på, at det her heller ikke kun er et spørgsmål om flere penge, sagde hun blandt andet i sin tale ved Folketingets åbning.

Men det afviser Martin Damm.

- Alle tal viser, at det er i staten, at udgifterne løber løbsk. I kommunerne går det den anden vej.

Han bakkes op af Roger Buch.

- I kommunerne har man de sidste 35 år effektiviseret og sparet overflødige ting væk, siger han.

/ritzau/