Krigen fik partier til at vende rundt og mobilisere milliarder på få dage

Det kan gå stærkt i politik.

Men sjældent er det gået så stærkt, som da Ruslands præsident, Vladimir Putin, sendte sin hær over grænsen til nabolandet Ukraine 24. februar 2022.

Bare ti dage senere skrev lederne af Folketingets på det tidspunkt fem største partier under på en aftale, der sætter helt nye rammer for dansk forsvar og udfordrer samfundsøkonomien i kolossal grad.

Bredt funderet med 130 mandater indgik Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik", som øger forsvarsudgifterne med 20 milliarder kroner årligt.

I det følgende oprulles, hvordan krigen i Ukraine på 12 måneder har påvirket dansk politik.

* I timerne efter Ruslands angreb:

Det var truslen fra et "aggressivt" og "ekspanderende" Nato, som fik Rusland til at invadere Ukraine, forklarede Putin i en tale til nationen, få timer efter at russiske styrker rullede ind i nabolandet. Der var "ingen anden mulighed".

Senere samme dag indkaldte statsminister Mette Frederiksen til pressemøde og varslede konsekvenser for "vores økonomi, for energi og energiforsyning, for dansk erhvervsliv og potentielt derfor også for danske arbejdspladser."

Regeringen reagerede prompte og fremsatte samme aften det første beslutningsforslag: Et dansk bidrag til Natos kollektive forslag blev enstemmigt vedtaget.

Statsministeren rejste umiddelbart efter til møder i Bruxelles. Forinden varslede hun forhandlinger om krigsflygtninge.

* Politiske hegnspæle rives op:

Inden Ruslands invasion var det hverken SF's eller De Radikales politik at hæve forsvarsudgifterne til 2 procent af bnp. Martin Lidegaard (R) kaldte koblingen mellem forsvarsudgifter og bnp-andelen for "helt håbløs".

Socialdemokratiet talte om at øge udgifterne, men mere om at Danmark burde måles på, at man brugte ressourcerne effektivt og bidrog aktivt.

Venstre og Konservative skubbede som de eneste på for at nå Nato-målet.

Venstre ville også have afskaffet forsvarsforbeholdet i EU. Omvendt sagde daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tre uger før krigen, at "vi slet ikke er der, hvor vi vil tage et opgør" med forsvarsforbeholdet.

En måned og fire dage senere sad statsministeren med lederne af V, K, R og SF på sit kontor i Statsministeriet med en aftale, der anviste finansiering til at nå Nato-målet i 2033, og samtidig ville de fem partier udskrive en folkeafstemning om forbeholdet.

To kæmpestore politiske hegnspæle i regeringspartiet og støttepartierne var hevet op og flyttet.

* Økonomien nu og i fremtiden:

Inflationen i Danmark steg nærmest eksplosivt i 2022 og sprang i oktober over ti procent, ikke set siden 1982.

Krigen kan dog ikke alene bære ansvaret for de voldsomme prisstigninger. For inflationen var allerede høj i året op til krigen. Årsagerne var genåbningen efter pandemien og knas i de globale forsyningskæder.

Siden har krigen i høj grad skubbet priserne yderligere i vejret. Ikke mindst på grund af den energikrise, der fulgte med Ruslands invasion.

Inflationen er, som Finansministeriet konstaterer i en statusrapport fra december, ikke set væsentligt højere siden de to verdenskrige, Korea-krigen og 1970'ernes oliekrise.

Så krigen er dyr for Danmark og for danskerne i dag. Men den bliver det også i mange år fremover. Der er ifølge regeringen overordnet to ting, som lægger pres på dansk økonomi i de kommende år. Den ene skyldes krigen i Ukraine.

Der kommer flere børn og ældre - og færre i den erhvervsdygtige alder - og sammen med et behov for at øge forsvarsudgifterne på grund af sikkerhedssituationen, så mindskes råderummet i de kommende år.

* En regering født i krig:

Ukraine er nævnt hele ni gange i regeringsgrundlaget fra 2022. Det er formentlig første gang, at en dansk regering omtaler landet i sine prioriteter for en valgperiode.

Mest iøjnefaldende er det, at SVM-regeringens første store reformforslag, afskaffelsen af store bededag, direkte begrundes med, at krigen i Ukraine kræver omfattende investeringer i forsvar:

- Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed.

/ritzau/