Landdistrikter frygter store lokale konsekvenser af ændret danmarkskort

Det er potentielt store forandringer, som danmarkskortet står overfor.

I klimaets og miljøets navn er der store politiske planer om at rejse mere skov, omlægge landbrugsjord og rejse solceller og vindmøller.

Noget, der især vil kunne ses rundtomkring i landdistrikterne.

Hos Landdistrikternes Fællesråd følger man derfor tæt med i den grønne treparts arbejde, som fredag ved Ritzaus deadline ikke var afsluttet.

Formand Steffen Damsgaard er bekymret for de lokale konsekvenser, som udfaldet af treparten potentielt kan få ude i landdistrikterne.

- Det er nu, vi for alvor skal spørge os selv, hvordan vi ønsker, at landskabet fremadrettet skal se ud, siger Damsgaard, der også er byrådsmedlem for Venstre i Lemvig Kommune, i en pressemeddelelse.

Treparten skal komme med anbefalinger til, hvordan regeringens grønne ambitioner nås - uden at det går ud over arbejdspladser i landbruget.

Arbejdet skal være færdig inden udgangen af juni, og det spidser altså til.

Det sidste officielle møde var onsdag, Men fredag var der ifølge Ritzaus oplysninger endnu et, som ved deadline ikke var afsluttet.

Det helt store spørgsmål handler om en klimaafgift, som skal få landbruget til at omstille sig i en grønnere retning, så klimamålene nås.

En ekspertgruppe har foreslået tre modeller, hvor der betales 125, 375 eller 750 kroner per ton drivhusgas, som et landbrug udleder.

Jo højere en afgift, jo mere reduceres udledningerne forventeligt. Men jo større økonomiske konsekvenser får det også for erhvervet.

I kølvandet på treparten vil regeringen komme med et udspil. SF, De Radikale og Konservative har på forhånd udelukket den lempeligste model.

- Der er tale om en model, som dybest set baserer sig på for lidt afgift og for meget håb, lød det tidligere på ugen fra Signe Munk fra SF.

Et andet stort spørgsmål er om naturen.

Landbrug udgør 60 procent af det danske areal, og det kræver plads at rejse den skov, som politikerne drømmer om, og at opføre vedvarende energi.

Målet er 250.000 hektar ny skov, hvilket vil kræve knap seks procent af Danmarks samlede areal. Det svarer til fire gange Bornholm.

Hos Landdistrikternes Fællesråd medgiver Steffen Damsgaard, at det umiddelbart lyder godt med så meget ny skov i Danmark.

Men det afhænger af, om den er åben for offentligheden.

- Adgang til naturen og udsyn over de åbne vidder er en vigtig årsag til, at tilflyttere vælger landdistrikterne til, siger han i en pressemeddelelse.

250.000 hektar skov vil ifølge ekspertgruppen koste i omegnen af 20 milliarder kroner frem mod 2045 at rejse, da der skal opkøbes jord.

Pengene til det kan komme fra en jordfond på op mod 50 milliarder, som ifølge Berlingskes oplysninger har været en del af forhandlingerne.

Steffen Damsgaard opfordrer til, at man prioriterer skovrejsning på de arealer, som egner sig bedst til det - under hensyn til lokalbefolkningen.

- Det er også vigtigt, at befolkningen har mulighed for at færdes helt eller delvist i skovene med offentlig adgang og ikke mindst, at man genovervejer arealstørrelserne.

- Alt andet lige skal vi også sikre en fremtidig bosætning i landdistrikterne, siger han i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Til gavn for naturen og kommende generationer: Heldigvis vil landbruget gerne være med til at omlægge