Lang vej til danske EU-missioner efter danskernes ja til EU-forsvar

Onsdag lykkedes det, som skiftende politiske flertal på Christiansborg har forsøgt flere gange over de seneste tre årtier.

Med et stort flertal på 69,9 procent har vælgerne givet grønt lys til, at Danmark afskaffer et af de fire EU-forbehold indført i 1993. Det på forsvar.

Her følger et indblik i processen frem mod fuld dansk deltagelse i EU's forsvarspolitik, og hvilke konsekvenser det får for Danmark.

* Hvad er de næste skridt?

Man skal frem til 1. juli, før udenrigsminister Jeppe Kofod (S) officielt ventes at informere EU-Kommissionen om, at Danmark har afskaffet sit forbehold på forsvarsområdet.

Først derefter kan Danmark ansøge om at tilslutte sig projekter og missioner.

Sådan lyder vurderingen i Udenrigsministeriet.

Efter befolkningens klare ja ved folkeafstemningen indledes i de kommende dage en proces, der fører hen imod, at Danmark kan deltage fuldt i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP).

Først er der flere administrative ting, der skal falde på plads, og loven skal stadfæstes. Denne del ventes at tage nogle uger.

Allerede onsdag aften kom dog en reaktionen fra EU's udenrigschef, Josep Borrell:

- Så snart den danske regering formelt har informeret de andre EU-medlemslande om beslutningen i overensstemmelse med de forfatningsmæssige bestemmelser, står vi klar til at straks at tage alle de nødvendige skridt, for at Danmark kan deltage fuldt ud i CSDP.

Derefter kan Danmark anmode om at deltage i Forsvarsagenturet og Pesco, hvor landene samarbejder om forsvar og udvikling af militær teknologi.

- Vi vil sammen med Folketinget have en proces for, hvordan vi tilslutter os de dele på forsvarsområdet, som vi har interesse i, siger Kofod.

* Hvilke missioner og projekter er i kikkerten?

De fem partier bag Det Nationale Kompromis, der stod bag folkeafstemningen, har over de seneste uger peget på konkrete missioner, som Danmark bør deltage i.

Der er i øjeblikket syv militære missioner i EU. Dem har Danmark på grund af forbeholdet været udelukket fra, dog har Danmark kunnet deltage i civile missioner.

Blandt de syv har ja-partierne talt varmt for især en mission i Bosnien, kaldet Eufor.

Kofod besøgte Eufor - en tidligere Nato-mission, som EU kører nu - i maj. Der er cirka 1200 soldater fra 22 forskellige lande i styrken i dag.

Der er også blevet talt for missioner til bekæmpelse af pirateri i Somalia.

I forhold til Pesco, som Danmark og Malta står udenfor i dag, skal Danmark vælge at være med i mindst et af de i alt 60 projekter.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) peger blandt andet på et projekt om militær mobilitet over grænser i Europa som særligt interessante for Danmark. Også USA, Norge og Canada deltager i det projekt.

Han er også interesseret i projekter om udvikling af våben og indkøb af våben.

Der findes blandt andet Pesco-projekter, hvor deltagerlandene vil udvikle en europæisk kampvogn og en forsvarsdrone.

Det er et flertal i Folketinget, som beslutter, men forsvarsministeren vil desuden have fokus på, om projekterne giver danske arbejdspladser:

- Uden at kunne alle de mere end 60 projekter, så er der ingen tvivl om, at der er nogle store muligheder for dansk erhvervsliv.

* Er der styr på økonomien?

Nej - ikke endnu. Forsvaret vil ikke aktuelt have mulighed for at tiltræde større EU-missioner. Der mangler midler og kapacitet.

Det har blandt andre lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vurderet.

Løfterne om milliarder til Forsvaret er dog givet, da partierne bag Det Nationale Kompromis i marts blev enige om at øge forsvarsudgifterne frem mod 2033, så man til den tid bruger 18 milliarder kroner mere på forsvar.

Men der skal først ske en udmøntning af milliardaftalen i forbindelse med forhandlingerne af det næste forsvarsforlig.

Særligt Venstre har presset på for, at forhandlingerne kommer i gang.

- Det første, jeg gerne vil have, er, at vi kommer i gang med at drøfte det næste forsvarsforlig, sagde V-formand Jakob Ellemann-Jensen under en partilederdebat onsdag aften.

Det aktuelle forsvarsforlig dækker en periode frem til 2023.

/ritzau/