Mål om at begrænse bureaukrati flopper

Bureaukrati forhindrer ikke de danske politikerne i at stemme ja til et specifikt lovforslag. Selvom de ved, at nogle love vil koste dyrt i administration og skabe bureaukrati ude i kommunerne, bliver forslagene tit og ofte stemt igennem alligevel.

Det sker på trods af et erklæret mål om at ville begrænse bureaukratiet, skriver Berlingske søndag.

- Når en regel viser sig at have administrative omkostninger, vil det sjældent få politikerne til at afstå fra at træffe beslutningen alligevel, siger forskningsleder ved Anvendt Kommunalforskning, Lene Holm Pedersen, til avisen og fortsætter:

- På den måde vedtager de lovgivning, som flytter penge fra det, det egentlig handler om, og over til bureaukratiet. Så kan de bagefter lave en afbureaukratiseringskampagne.

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) har kortlagt, hvordan fire lovforslag i 2007 ville koste kommunerne næsten en million arbejdstimer at udføre i praksis. Det svarer til, at mere end 500 ansatte i et helt år ikke laver andet.

Undersøgelsen, der blev sendt til ministerierne, forhindrede dog ikke folketinget i at gennemføre de fire love.

Senest har embedsmandsværket advaret regeringen om, at reglerne om indvandrere, der skal optjene ret til velfærdsydelser, kan medføre en "betydelig administrativ byrde". Den advarsel vil man, ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), lytte til.

- Men det er et politisk dilemma. Hvis du for eksempel tager bekæmpelsen af socialt bedrageri, så er der ingen tvivl om, at det vil medføre mere bureaukrati. Der skal man gøre op med sig selv, om man vil se gennem fingre med snyd - eller om man i afbureaukratiseringens hellige navn ikke vil indføre regler mod det, siger hun.

/ritzau/