Mange henvendelser på coronakrisens svindellinje har ført til få sager

Millioner af kroner flød ud til forskellige virksomheder i de hjælpepakker, der skulle afbøde de økonomiske følgeskader af coronakrisens nedlukninger. Derfor blev en ordning etableret, så medarbejdere kunne henvende sig anonymt med mistanke om svindel. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Over 1400 indberetninger på whistleblowerlinje om coronasvindel har ledt til 33 politianmeldelser. EL vil lære af erfaringen og brede modellen ud andre steder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bekymring for svindel med hjælpepakker fik i juni 2020 den konsekvens, at en whistleblowerlinje blev oprettet, hvor ansatte anonymt kan henvende sig med mistanke om en forbrydelse.

Linjen har fået mange henvendelser i løbet af coronaperioden - 1414 af slagsen. Indberetningerne fra whistleblowerne har ført til 33 politianmeldelser.

Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen hentet via aktindsigt.

Selv om tallet på 33 politianmeldelser kan lyde som få, mener Victoria Velasquez, økonomiordfører for Enhedslisten, at det var det rigtige at bruge ressourcer på at etablere linjen.

Hun var en af initiativtagerne bag.

- Men jeg havde jo håbet, tallet var 0, og at vi kunne have fuld tillid til, at ingen udnyttede, at vi i fællesskab stillede økonomi til rådighed, siger hun.

Erhvervsstyrelsen skriver, at det lige nu ikke er muligt at indgive politianmeldelser i størstedelen af sagerne, fordi det eksempelvis handler om forhold, hvor medarbejdere har arbejdet i hjemsendelsesperioden.

Det er lovligt, hvis arbejdsgiveren indberetter det på et senere tidspunkt. Der vil derfor ske en efterkontrol af den slags sager, og har arbejdsgiveren ikke indberettet det, kan flere politianmeldelser altså være på vej.

HK Handel var et af de fagforbund, der i starten af coronakrisen netop meldte om, at nogle medarbejdere stod i en vanskelig situation, fordi de havde mistanke om svindel, men ingen steder at gå hen.

Formand Mette Høgh mener, at linjen har været et fint supplement til myndighedernes egen overvågning af eventuel svindel.

- Der er tale om offentlige midler, og derfor er det først og fremmest de offentlige myndigheders opgave at holde øje med, om der bliver svindlet.

- Men oplever man snyd som medarbejder, er det selvfølgelig vigtigt, at man har mulighed for at gøre opmærksom på det gennem en sikker kanal som whistleblowerlinjen, hedder det i en skriftlig kommentar.

Victoria Velazques mener, at erfaringen kan tænkes ind i en bredere kontekst på det danske arbejdsmarked. Det kan være, der skal ses på at få etableret lignende ordninger andre steder.

- Jeg synes, at vi generelt skal prøve at lære noget af den måde, vi lavede whistleblowerordningen på, hvor vi tænker den danske model sammen med whistleblowerordninger.

Et politisk flertal med erhvervsminister Simon Kollerup (S) i spidsen præsentede i juni 2020 den nye whistleblowerordning. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Vi har desværre set nogle sager tidligere, hvor medarbejdere har stillet sig frem som whistleblowere med store omkostninger i deres private liv.

Faktisk er der allerede lavet et lignende tiltag i større private virksomheder. Den 17. december sidste år var deadline for alle virksomheder med 250 eller flere ansatte for at etablere en whistleblowerlinje.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu