Med fremtiden som pejlemærke

Af John Brædder og Flemming Jantzen

Kommunalvalget den 17. november, var det første efter kommunesammenlægningen, og var derfor imødeset med stor spænding. Ved forrige kommunalvalg blev der i stor udstrækning valgt mellem de kendte kandidater fra de respektive byråd, og især om hvem der skulle være borgmester, og dermed hvem der egnede sig bedst til at gennemføre sammenlægningen. Denne gang handlede valget måske mere om fremtiden.

Hvert parti arbejder naturligvis med sine budskaber for at skille sig ud fra de andre, men ikke sjældent ses det, at der er ganske stor samklang partierne imellem. I denne valgkamp har Nyt Guldborgsund brugt sloganet ”Foryngelse og fornyelse”, mens Venstre har brugt ”Vi vil videre” og ”Friske folk” mange gange. Disse ord udtrykker i store træk det samme: ”Vi har brug for et generationsskifte, til at skabe udvikling.”

Budskaberne tegner et billede af en tro på fremtiden, men med den forudsætning, at der skal tænkes nyt og anderledes, og der skal vilje bag ved, for at nå målet. Det skaber en forventning hos vælgerne. Hvis vi stemmer på dem og giver dem ansvaret, så vil de gøre tingene på en ny måde.

Og borgerne har stemt klokkeklart ved kommunalvalget. De ønsker fornyelse både hvad angår personer og politik i de næste fire år. Derfor står vi nu med ansvaret for kommunens drift og udvikling, og ikke mindst med ansvaret for at kvittere for den tillid borgerne har vist os. Så er det gode spørgsmål om alle de flotte værdiladede ord er tomme ord, eller om det er konkrete løfter for hvordan kommunen skal ledes og lægge sin strategi.

Vores første vision handler om ny stil og ledelse.

Der er også sagt ”Nærhed, lytte til borgerne, dialog” og lignende. Den store kommune er nok blevet lidt fjern for mange borgere. Tidligere var det hele tættere på, man kendte politikerne, og det var ret nemt at få kontakt til den, der sad med ansvaret. Der er altid risiko for at en stor organisation kommer til at leve sit eget liv. Der er mange afdelinger, interne procedurer, professionel betjening og meget central administration. Og færre politikere betyder mindre kontakt til borgerne.

Vi vil stille krav om en effektiv organisation, der leverer service i topkvalitet så billigt som muligt. Men vi ønsker også, at den store organisation skal føles nærværende for borgerne. Det skal være enkelt at henvende sig til kommunen, og borgeren bør kende sit sagsforløb, og vide hvornår der kan forventes svar. Kan disse to hensyn så forenes kan man spørge. Nøglen er en decentral struktur, og en klar definition af borgeren som kunde. I en decentral struktur, hvor ansvaret lægges længst ud hele tiden, bliver det muligt at træffe afgørelser hurtigt, fleksibelt og med inddragelse af borgeren. Man skal f.eks. kunne henvende sig hos teknisk forvaltning med små ukomplicerede byggesager, og er der ingen mangler, kan man få et svar med hjem med det samme. Billigt for kommunen – nemt for borgeren. Og i tilgift kommer der ansigt på den, der klarer ens sag. I større og mere komplicerede spørgsmål skal man kunne forvente en fast medarbejder, tilbagemelding og en klar tidsfrist for kommunens sagsbehandling. Det bliver en stadig opgave at fastsætte mål og rammer for kommunens service, men det væsentligste er at vise tillid til medarbejdernes dømmekraft, og lægge ansvaret helt ud i yderste led, til glæde for borgerne og personalets arbejdsmiljø.

Den anden vision handler om vækst og udvikling.

Vi har i flere år satset på at tiltrække nye borgere, som kan pendle til storbyen på arbejde, men det har ikke givet det ønskede resultat.

Vi står lige nu foran en af de største muligheder i Lolland Falsters historie. Brobyggeriet begynder indenfor de nærmeste år, og forberedelserne er i fuld gang. Det er muligheden for at gøre noget ved et af kommunens grundlæggende problemer, nemlig et for lavt skattegrundlag. Det kan bedres ved at flere skatteydere flytter til, at flere får en uddannelse og ved at færre er på overførselsindkomst. Alt dette kræver flere arbejdspladser, og med Femernbroen får vi muligheder for at tiltrække nye virksomheder. Her har kommunen en meget stor udfordring.

Der er flere forudsætninger, der skal være opfyldt for at få vækst. Det er bl.a. et stort arbejdsudbud, godt uddannelsesniveau, infrastrukturen er på plads og en seriøs markedsføring af mulighederne. Her vil alle udvalg have meget væsentlige opgaver de næste år.

Social og Sundhed skal sørge for at motion og sundhed altid er i centrum. Det er med til at give de svageste af vores borgere et værdigt liv med respekt for det enkelte individ.

Senior udvalget har en meget stor opgave i, at man får fuld valuta for de skatte kroner man gennem et helt liv har betalt. Dette skal udmønte sig i en tryg alderdom, hvor tingene ikke gøres op i minut tyrani, men i høj grad sikrer fokus på det enkelte individ, og hvor social- og sundhedshjælpere møder hver dag med et smil på læben.

Kultur og fritids udvalget, skal sikre en udbygning af et varieret udbud af kultur og sportsaktiviteter, samt især være opmærksom på at understøtte de frivillige, som i fremtiden skal bruge deres tid på aktiviteter og ikke på at samle penge ind. Derfor vil vi arbejde frem mod gratis lokale leje.

Beskæftigelsesudvalget vil få en vigtig opgave i at skaffe arbejdskraft. De skal motivere og efteruddanne ledige til at kunne kvalificere sig til jobs. Det kan være ved brobyggeriet eller hos de virksomheder, der får nye muligheder som underleverandører eller med facilitering af medarbejdere og firmaer der bygger broen.

Børne- og undervisnings udvalget har udfordringen at gøre vores skoler endnu bedre, dels med henblik på at være en attraktiv kommune at bo i, men ligeså vigtigt at kvalificere børnene bedst muligt til videre uddannelse. Sideløbende skal indsatsen for at unge kommer videre i uddannelsessystemet intensiveres, så vi ser årgange, der sætter nye normer for hvor mange, der tager en uddannelse og får gode jobmuligheder.

Teknik- og miljøudvalget skal arbejde meget med infrastruktur. Det gælder både byggemodning af erhvervsarealer, nye udlæg af arealer, hurtig og effektiv sagsbehandling af byggeansøgninger og godkendelser og ikke mindst en smidig og enkel tilgængelighed for virksomhederne.

Det nye udvalg, Erhverv og turisme, skal positionere og kommunikere Guldborgsund som en attraktiv erhvervskommune, der åbner døren og tager imod nye virksomheder. Der skal dannes netværk og etableres kontakter, som sikrer at man får øje på mulighederne her hos os.

Guldborgsund kommune går nogle meget spændende år i møde. Mulighedernes år, kan man kalde dem. Forhåbentlig vil vi senere kalde dem udviklingens år, når vi ser tilbage. Meget afhænger af os selv. Der skal løftes i flok, og alle borgere skal betragtes som ambassadører for Guldborgsund, men vi påtager os ansvaret for at gå forrest, i spidsen for en dygtig serviceminded kommune, der satser helhjertet og skaber vækst til glæde for alle der bor her, og for en lys fremtid for Guldborgsund kommune.