Med markant flere partiskift rykker Danmark mod østeuropæiske niveauer

Da Christian Friis Bach efter 40 års medlemskab af De Radikale for nylig skiftede til Venstre, blev han den syttende folketingspolitiker til at skifte parti i denne valgperiode.

Antallet af partiskiftere i Folketinget har taget fart de seneste to valgperioder, og det stikker ud i forhold til flere sammenlignelige nabolande.

Forskere på universitetet i Bergen har undersøgt partiskift i otte europæiske lande.

Her står det klart, at Danmark har fået flere partihoppere end sammenlignelige lande som Norge, Holland og Irland, og at Danmark i de seneste valgperioder har nærmet sig niveauerne i nyere østeuropæiske demokratier som Polen.

Danmark er derfor begyndt at stikke ud fra det samlede billede, som beskrives af professor i komparativ politik Raimondas Ibenskas fra universitetet i Bergen.

- Der er en forskel mellem lande, der er nyligt demokratiserede og har partisystemer, som har været ustabile siden da, og så de lande, hvor demokratiet er ældre og har mere institutionaliserede partisystemer, siger han.

Jo ældre demokratiet og partisystemer er, desto mere stabile har politikerne tendens til at være, lyder hovedtesen fra Bergen.

- Der er flere etablerede mekanismer til at løse konflikter inden for partiet, og politikere føler sig mere loyale over for partierne. Det er en større ting at forlade et parti, end i de nye demokratier i Østeuropa og Italien, hvor partisystemerne har undergået en stor transformation siden 1990’erne.

Alligevel har Danmark oplevet en væsentlig stigning i antallet af partihoppere.

I Raimondas Ibenskas' arbejde har forskerne udarbejdet en partiskifte-faktor for de forskellige lande, der opvejer forholdet mellem antal skift og antal parlamentsmedlemmer.

Da den seneste valgperiode på Christiansborg udløb i 2022, havde Raimondas Ibenskas identificeret 22 skift i Folketinget fra 2019 til 2022.

Dertil kan lægges de 17 skift i den efterfølgende, nuværende periode, der kun er nået halvvejs.

Til sammenligning har forskerne noteret Norge for ni partiskift siden år 2000.

Raimondas Ibenskas har et bud på, hvorfor Danmark over de seneste to valgperioder har oplevet så relativt mange partihoppere.

- Vi har set mange nye partier opstå. Et veletableret element i researchen i partiskift er, at der er tendens til flere af dem, når partierne er unge, fordi man endnu ikke har etableret løsninger til at løse konflikterne, og at man ikke nødvendigvis er lige så loyal, siger han.

Danmarks relativt lave spærregrænse for at opnå valg til Folketinget på to procent i forhold til Norges på fire procent kan desuden spille en rolle, betoner han.

Pointen om nye partiers effekt kan afspejles i Folketingets udvikling de seneste år.

Her er Nye Borgerlige opstået og kollapset, hvilket har ført til partiskift. Danmarksdemokraterne er kommet til og har suget politikere fra andre partier, mens Alternativet har haft flere udskilningsforløb.

På Aarhus Universitet har professor i statskundskab Helene Halboe Pedersen tidligere forsket i partiskift, og hun har identificeret politiske uenigheder som et andet element, der skaber partihoppere.

Den problemstilling har særligt Venstre kæmpet med i denne periode siden regeringsdannelsen.

- Det handler meget om, at når der er magtkampe internt i partier, enten om position, altså internt i partierne i forhold til partiformænd eller gruppeledelse eller den slags, eller når der er kamp internt i partierne om, hvilken strategi de skal ligge i forhold til at opnå regeringsmagt, siger hun.

/ritzau/

Syv ud af ti danskere er klar i mælet: Ud af vagten med partihopperne