Mindst 27 gange er Danmarks forsvarsforbehold blevet aktiveret

Den 1. juni bliver en historisk dag. Her skal danskerne stemme ja eller nej til, om forsvarsforbeholdet skal fjernes.

Der er tale om et EU-forbehold, der har været aktiveret 27 gange fra 1993-2019.

Det fremgår af en rapport, som Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) udgav i 2019.

Her kan du få svar på en række spørgsmål om forbeholdet - og hvad der sker, hvis det afskaffes:

* I hvilke situationer er forsvarsforbeholdet blevet brugt?

I de fleste af tilfældene er det sket i sager i "den blødere ende af krisestyringsskalaen", som det hedder i rapporten fra Diis.

Forbeholdet er aktiveret i forbindelse med operationer i Afrika og Europa, hvor Danmark i stedet har været engageret igennem Nato og FN.

Dermed har det ikke gjort nogen reel forskel, men der findes undtagelser.

I 2003 iværksatte EU en militær operation i Makedonien.

Danmark havde været til stede i Makedonien siden 1990'erne i Nato-regi, men da ledelsen af operationen overgik fra Nato til EU, skulle danske styrker hjemsendes - netop som konsekvens af forsvarsforbeholdet.

Et lignende scenarie kom året efter i Bosnien. Her overdrog Nato 80 procent af operationen til EU.

Det er dog få tilfælde, for EU er en ret lille militær spiller.

* Vil EU stadig være det fremover?

Christine Nissen, der forsker i europæisk sikkerhedspolitik hos Diis, peger på, at EU kan ende med at engagere sig langt mere i forsvarspolitikken efter krigen i Ukraine.

- Der er det her strategiske kompas. Det er et dokument, hvor EU-landene forsøger at kortlægge, hvilken retning man vil gå i, når det kommer til forsvarspolitikken, siger hun.

Der er fire punkter i kompasset, fortæller forskeren.

For det første vil EU have en styrke på 5000 mand.

- Det får meget fokus, men for mig at se er det ikke hovedkomponentet i det strategiske kompas, siger Christine Nissen.

Hun peger i stedet på de resterende tre punkter:

EU skal fokusere på cybersikkerhed og hybride trusler, eksempelvis med fokus på rummet og satellitterne deroppe.

EU-landene skal samarbejde om at udvikle militært isenkram i en for nu alt for fragmenteret forsvarsindustri.

Slutteligt nævnes et forbedret samarbejde og klare aftaler mellem EU og medlemslandenes eksisterende alliancer som Nato.

Et fuldtonet engagement fra dansk side i de fire EU-mål kræver en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

* Men hvad så med folkestemningen - ender det med et ja eller nej til forsvarsforbeholdet?

Selv om ja-siden har grund til optimisme, og en række af de gamle partier - herunder SF - anbefaler at afskaffe det, har meningsmålinger vist en dalende tilslutning til at fjerne forbeholdet.

I den første måling, instituttet Voxmeter lavede i starten af marts - uge 10 - ville 44,2 procent af danskerne stemme ja til at afskaffe det, mens 28,7 procent ville stemme nej.

I en måling fra uge 13 ville 39,2 procent stemme ja, mens 35,8 procent ville stemme nej.

Resten svarede, at de ikke vidste det.

Erfaringerne fra de andre folkeafstemninger viser, at det, der på forhånd kan se næsten afgjort ud, kan ende med at blive langt tættere, når først danskerne går til urnerne.

* Så hvad ved vi egentlig om tidligere afstemninger?

Et godt eksempel er retsforbeholdet, hvor dem, der argumenterede for et ja til at ændre det, måske følte sig på lidt for sikker grund.

Det siger Thorsten Borring Olesen, der forsker i blandt andet EU-folkeafstemninger som professor på Aarhus Universitet.

- Den særlige konjunktur, der var der, var hele flygtningekrisen, som lå som baggrund. Der var rent faktisk på det tidspunkt en meget høj mistillid til det politiske system i det hele taget, viste meningsmålingerne.

- Det gjorde det måske lidt op ad bakke for ja-siden at argumentere. Men jeg mener også, de simpelthen undervurderede udfordringen.

Det samme kan ske i den aktuelle folkeafstemning, mener Thorsten Borring Olesen:

- Det er afgørende for ja-siden, at de ikke undervurderer udfordringen. De skal bestemt i arbejdstøjet, og de skal helt klart gøre sig nogle klare overvejelser om, hvordan de vil argumentere for det her.

/ritzau/

Vi ønsker sammenhold uden forbehold: Danmark skal bære med i flokken om tryghed og sikkerhed