Minister ser tilbage på Ukraine-støtte: Dansk model gør størst forskel

I oktober 2023 var forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på besøg i Ukraine, hvor han mødtes med Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov. De to er blandt hovedarkitekterne bag "den danske model", hvor Danmark støtter Ukraines forsvar med investeringer i den ukrainske forsvarsindustri. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er mandag tre år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Forsvarsminister gør status på Danmarks milliardstøtte, hvor dansk model er blevet fremtiden.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Danmark donerer beskyttelsesudrustning og sanitetstasker til Ukraine.

I dag ville den overskrift ikke føre til stor opmærksomhed. Den ville nok blive omtalt som en meget lille nyhed.

Men 26. februar 2022 var det en skelsættende overskrift. Det var Danmarks første militære donation til Ukraine - to dage efter, at landet blev invaderet af Rusland.

I anledning af, at det mandag er tre år siden, at krigen startede, kigger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tilbage på tre år med dansk militær støtte til de ukrainske soldater på slagmarken.

Og det er ikke småting, der siden 26. februar 2022 er sendt i ukrainernes retning.

Den foreløbige militære støtte har en værdi af over 53 milliarder kroner og inkluderer alt fra kampfly og kampvogne til granater og missiler. Men også computere, biler, soveposer og tøj til militært brug.

- Det, vi får ud af at støtte Ukraine, er, at vi først og fremmest viser en international solidaritet med et land, der er blevet besat, siger Troels Lund Poulsen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var i august på besøg i Danmark, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) på nært hold så de F-16-fly, som Danmark har doneret til Ukraine. Den donation er blandt to, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er mest stolt af i dag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det kommer med en pris. Og når man er et rigt land som Danmark, så synes jeg også, man har en forpligtelse til at være med til at tage det ansvar - ikke mindst, når det gælder et land i Europa.

Den danske støtte kan overordnet deles op i flere faser gennem de tre år.

Først blev det danske forsvar finkæmmet for materiel, der kunne undværes. Det er beskyttelsesudrustningerne og sanitetstaskerne et eksempel på, men også de aldrende F-16-kampfly.

Dernæst begyndte Danmark at indkøbe donationer i samarbejde med andre lande. Der blev eksempelvis købt kampvogne sammen med Holland.

Nu er den danske støtte i høj grad fokuseret på at støtte Ukraine gennem den ukrainske forsvarsindustri. Og det bliver også det store fokus fremover.

- Vi kommer til at læne os endnu mere ind i at understøtte den ukrainske forsvarsindustri af flere årsager.

- De kan producere det meget hurtigere, end vi er i stand til at skaffe udenlandske donationer. Det er også meget billigere, så man får mere for pengene, lyder to argumenter for den model fra Troels Lund Poulsen.

Han kalder det "den danske model", for Danmark var det første land, der begyndte at støtte på den måde.

- Jeg tror, at det, der isoleret set kommer til at have gjort den største forskel, når man ser det over en længere tidsperiode, er den danske model.

Modellen er også en af to ting, Troels Lund Poulsen er stoltest af gennem de tre år med dansk støtte. Det andet er donationen af F-16-flyene.

- Der er bidraget til at skabe et stærkt luftvåben i Ukraine med donationen af vores F-16-fly, som har vakt international opmærksomhed og respekt.

Ifølge det tyske forskningsinstitut Kiel Institute er Danmark et af de lande i Europa, der har sendt den største andel af støtte i ukrainernes retning, hvis man ser på bruttonationalprodukt (bnp).

Det eneste land, der har støttet med en større andel, er Estland.

Og spørger man orlogskaptajn Jens Wenzel, der er selvstændig forsvarsanalytiker, så er der ikke umiddelbart udsigter til, at Danmark skruer ned for bidraget.

- Jeg forestiller mig, at Danmark vil støtte i samme grad, så længe vi har råd til det, og det er der jo alle mulige økonomiske prognoser, der siger, at vi har.

- Jeg tror, at vi er i en situation, hvor man er klar til at gældsætte sig for at blive ved med at støtte Ukraine til den bitre ende, siger han.

Ifølge analytikeren kan hjælpen dog skifte karakter alt efter, hvordan kamppladsen udvikler sig, og hvad landet dermed har brug for.

Men ellers er det kun, hvis det pludselig går for meget ud over danskernes egen velfærd, at man vil lempe på støtten, vurderer han.

- Rusland truer verdensordenen og de frie og demokratiske værdier, som Danmark tilslutter sig, og derfor er det vigtigt at fastholde det pres, som støtten indirekte er over for Rusland, siger Jens Wenzel.

Troels Lund Poulsen er ikke i tvivl om, at den milliardstore danske støtte har været med til at gøre en "markant forskel for Ukraine".

- For hvis man skruer tiden tre år tilbage, så var de fleste af den opfattelse, at Ukraine i løbet af kort tid ikke ville have mulighed for at forblive med at være et selvstændigt land.

/ritzau/

Dansk støtte til Ukraine

Siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 har Danmark støttet Ukraine militært for cirka 53,7 milliarder kroner.

Få her en række nedslag over, hvad Danmark har sendt til Ukraine:

* 19 F-16-kampfly (Alle er dog ikke leveret endnu).

* Forskellige former for kyst- og luftforsvarsmissiler.

* Tæt på 180 kampvogne samt infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne.

* Artillerigranater, artilleriraketter, mortérsystemer og -granater og forskellige artillerisystemer.

* Biler, generatorer, redningsudstyr, beskyttelsesdragter, teltlejr, feltrationer, panserminer, mobilhospital, panserværnsvåben, huer og regntøj, ammunition til håndvåben, håndgranater, pistoler, geværer og finskytterifler og tunge maskingeværer.

* Finansiel støtte til Ukraine til anskaffelser gennem den ukrainske forsvarsindustri.

* Ud over den militære støtte har Danmark også sendt cirka 5,3 milliarder kroner til Ukraine i civil støtte. Det inkluderer penge til genopbygning og humanitær støtte.

Kilder: Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu