Morten Messerschmidt føler at han danser alene inden folkeafstemningen

Fodboldspillere på serieniveau er måske bekendt med situationen.

Man træner, forbereder sig og tager kamptrøjen på blot for at konstatere, at modstanderen ikke er mødt op.

Lidt på samme måde ser DF-formand Morten Messerschmidt på den politiske diskussion om forsvarsforbeholdet, som danskerne skal stemme om den 1. juni.

For hvor er modstanden fra ja-partierne?, spørger han.

- Det er jo det gamle ordsprog: all dressed up, but nowhere to go. Jeg sidder klar her for at føre den store nej-kampagne. Men det er jo svært, når der ikke er nogen, der vil forsvare et ja.

Ifølge Messerschmidt, der er modstander af at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, burde der "være fyldt i masterne og fuldt engagement med debatter hele tiden".

- Men man må bare sige, at der er næsten tavst.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Hvis man brænder så stærkt for at få afskaffet forbeholdet, burde man jo også engagere sig dybere i at få danskerne til at stemme det, man gerne vil.

I seriefodbold giver den slags automatisk en sejr til det fremmødte hold. Det er slet ikke givet i Messerschmidts situation, for ja-siden er - trods DF-formandens kritik af deres manglende engagement - lykkedes med at skabe medvind i målingerne.

Morten Messerschmidt har dog på ingen måde tænkt sig at give op. Historikken viser da også, at folkeafstemninger har det med at blive tættere end forventet.

Men han er i undertal. Der står ti partier, herunder de to største - Socialdemokratiet og Venstre - og argumenterer for et ja.

Fra dem lyder det eksempelvis, at der i krigens skygge er behov for, at Danmark kan deltage fuldt ud i EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, og at det vil være en styrkelse af Nato, at EU træder mere i karakter på den front.

Sådan ser Messerschmidt ikke på sagen:

- Soldater, fly og vores flåde kan kun være ét sted ad gangen. Hvis Folketinget sender vores forsvar afsted på EU-krigsmissioner i Mali, Somalia eller andre steder i Afrika, jamen så er det klart, at de ikke kan være hjemme og lave øvelser i Nato.

- Pentagon peger jo på, at det er de samme styrker, EU og Nato vil trække på. Det vil føre til en nedskalering af Nato-samarbejdet, og det er min bekymring.

Spørgsmål: Men hvis den analyse er korrekt, er den logiske konsekvens vel, at et Nato-land som USA burde gå ud og direkte advare mod et tættere EU-samarbejde?

- Det vil man jo typisk ikke gøre. Der er man jo ret diplomatisk. Det er meget sjældent, at et land går ind og blander sig direkte i, hvordan et andet lands folkeafstemning eller indre indretning skal være, siger han.

Morten Messerschmidt erklærer sig for så vidt enig med forsvarsminister Morten Bødskov (S) og Nato i, at Europa skal gøre mere militært.

- Jeg synes bare, det skal foregå inden for Nato.

Spørgsmål: Men sætter det ikke tankerne i gang, når erhvervslivet anbefaler et ja, ti partier anbefaler et ja, og en række eksperter siger, at sådan her er det bedst fremadrettet?

- Jeg synes i virkeligheden, at du skal spørge dem, om de har haft lejlighed til at reflektere over alt det, de sagde, inden euroafstemningen og retsforbeholdet. Der var det det samme.

Selv om Messerschmidt er indædt modstander af mere EU, accepterer han til fulde, hvis det ender med et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Jeg argumenterer med blod, sved og tårer for min sag, og det vil jeg gøre helt frem til 1. juni.

- Det er jo det smukke ved folkeafstemninger. Man lægger landets skæbne i folkets hænder. Uanset resultatet er det den rigtige afgørelse. For danskerne har selv truffet den.

/ritzau/

Sig ja til Nato, men nej til EU-hæren: Vi risikerer at blive indlemmet i Europas Forenede Stater