Ny kommunalstruktur var rigtig

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.

Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Bent Jørgensen, Konservative

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?

- Jeg er ikke i tvivl om, at beslutningen om at lave en ny kommunalstruktur var rigtig - også at samle de 6 kommuner til en, Guldborgsund. Men jeg må erkende, at den positive effekt tager noget længere tid, end jeg havde forventet. Og jeg vil også gerne erkende, at alt bestemt ikke fungerer godt nok. Jeg tror imidlertid, at vi skal vente endnu en valgperiode før vi kan ”måle” effekten af kommunalreformen. Og så er der vel i øvrigt ingen der ved, hvad der var sket med serviceniveauet i de 6 kommuner, hvis vi IKKE havde lavet storkommunen.

Jeg tror eksempelvis ikke, at vi havde fået et akutsygehus i Nykøbing, hvis vi ikke havde fået kommunalreformen. Hvor tror I et akutsygehus ville have været placeret, hvis det tidligere Storstrøms Amt skulle have placeret et - og kun et, akut-sygehus på Sydsjælland og Lolland-Falster?

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- Borgerne havde meget store forventninger til kommunalreformen. Efter min opfattelse i et vist omfang også urealistiske forventninger. Imidlertid er en række servicelove m.v. ikke ændret, så de afgørelser, der træffes nu sker efter stort set den samme lovgivning, som før kommunalreformen. Men det er jo ikke altid, at det er godt nok for de borgere, der får afslag på en ansøgning om et eller andet. Og så bliver man let utilfreds med serviceniveauet. Vel i øvrigt meget forståeligt.

Men jeg tror faktisk, at der er betydelig flere borgere, der er tilfredse med serviceniveauet end dem, som fremgår af Folketidendes undersøgelse. Det fremgår jo jævnlig af rubrikken ”dagens buket” i Folketidende. Jeg mener derfor ikke, at man kan bruge Folketidendes analyse til noget som helst. Der er 303 borgere i begge kommuner, der har afgivet deres stemme på Folketidende.dk. Det vil klæde Folketidende, hvis de ville afsætte ressourcer på at lave en kvalificeret analyse, hvor det var et repræsentativt udpluk af borgerne, der blev spurgt. Den konkrete ”analyse” kan kun bidrage til endnu engang at sende et negativt signal om landsdelen. Og det har vi faktisk ikke brug for.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- Jeg kan ikke helt følge påstanden om, at borgerne ikke er hørt. I hvert fald har jeg modtaget et omfattende høringsmateriale - ikke mindst om besparelserne på Børne- og Skoleområdet. Og jeg synes faktisk det er rart som byrådsmedlem at modtage alt materialet. På ældreområdet er besparelserne drøftet med Ældrerådet og byrådet har også - i lighed med de andre spareforslag, modtaget Ældrerådet bemærkninger.

Men jeg må erkende, at de berørte borgere nok kan fornemme, at vi ikke har rettet os særlig meget efter de bemærkninger, som er kommet fra borgerne om besparelsesforslagene.

For realiteterne er jo, at vi skal spare 220 millioner kroner (55 millioner + 135 millioner og sidst 30 millioner) - og det kan ikke lade sig gøre under serviceforringelser. Jeg mener dog også, at kvaliteten - eksempelvis selve undervisningen på skoleområdet, ikke bliver forringet - nærmest tværtimod.

Og det er vel nu engang os byrådsmedlemmer, der må sørge for at der er balance mellem udgifter og indtægter.

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?

- Samtlige partier har netop indgået budgetforlig for 2011. Men jeg skal da ikke skjule, at der er nogle områder inden for især velfærdsområderne, som jeg gerne havde set opprioriteret. Og der er da også nogle områder, som jeg mener kunne have sparet endnu mere, end de er blevet pålagt.

I Guldborgsund ligger det generelle serviceniveau på 98. Ældreområdet ligger som det ubetingede laveste på 85. Så noget tyder vel på, at der er andre serviceniveauer, der må ligger meget højt - også over 100.

Og den forskel synes jeg faktisk, at pressen skulle informere borgerne om, så de havde en reel mulighed for at vurdere de besparelser inden for de enkelte områder, som byrådet har besluttet. Den ”grønthøstermetode”, som besparelser er udmeldt efter, er dog ikke lige min kop the.