OVERBLIK: Bliv klogere på landbrugspakkens miljøvenlighed

En samlet opposition og en række forskere kritiserer miljøministeren for at fordreje tal i landbrugspakken.

Offentliggjort Sidst opdateret

Regeringens landbrugspakke får hård kritik af forskere og en samlet opposition, som mener, at Folketinget er blevet vildledt.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) beskyldes for magtmisbrug, fordi nogle af forskerne - som har leveret tal til regeringen - mener, at deres tal er blevet fordrejet.

Fødevare- og landbrugspakken blev lanceret 22. december med det budskab, at den ville resultere i et "grønt plus til miljøet", selv om den vil øge udledningen af kvælstof.

Det er en meget teknisk kritik på grund af de mange og komplicerede udregninger.

Her kan du blive klogere på landbrugspakken:

* Ifølge regnskabet reduceres mængden af kvælstof i havet frem til 2021 med omkring 7000 ton.

* Udefrakommende faktorer udgør den største forklaring på, at miljøet går i plus de første år i regeringens regnskab. Det kaldes for baselineeffekten, som er et udtryk for den generelle udvikling i samfundet, der ikke har med pakken at gøre.

* Det kan eksempelvis være, at landbrugsjord bliver taget ud af drift, fordi der bygges huse og veje.

* I 2016 mindskes udledningen i havet med 2467 ton kvælstof jævnfør baselineeffekten, som altså er udefrakommende faktorer.

* Det skyldes, at der for 2016 indregnes effekter fra de tre foregående år. Det er metodisk problematisk, vurderer forskere.

* Landmænd får lov til at gøde op til, hvad der er optimalt for høsten. Ifølge regeringens tal vil det udlede knap 5000 ton ekstra kvælstof i år 2021.

* Fremover skal landmænds ret til at udlede kvælstof vurderes individuelt på lokalplan, hvilket ventes at få effekt fra 2019. Men flere forskere tror ikke på tidsperspektivet.

* Som kompensation for at udlede mere kvælstof åbnes der for, at bønderne kan bruge eksempelvis vådområder og særlig skov, der holder på noget af kvælstoffet, så det ikke løber ud i vandområder.

* Det beror dog på frivillighed, og forskere tvivler på en effekt allerede i 2016.

Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet, Berlingske, Ritzau.