OVERBLIK: Danmarks fire forbehold i EU er reduceret til tre

Resultatet af onsdagens folkeafstemning betyder, at Danmarks fire forbehold i EU er blevet til tre, hvoraf det ene i praksis ikke har nogen betydning.

Vælgerne sagde ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvilket indebærer, at Danmark nu kan deltage i EU's samarbejde på forsvarsområdet på lige fod med 25 af de 26 øvrige medlemslande. Kun Malta står uden for dele af samarbejdet.

Historien om Danmarks forbehold går tilbage til juni 1992, da vælgerne ved en folkeafstemning stemte nej til Maastrichttraktaten. Den er opkaldt efter den hollandske by Maastricht, hvor traktaten blev underskrevet af regeringsledere fra Danmark og 11 andre lande.

Det var ønsket om et tættere samarbejde i Europa, der førte til Maastrichttraktaten, og det daværende EF - Det Europæiske Fællesskab - blev til EU - Den Europæiske Union.

Men Danmark var ikke med ved dannelsen af EU, fordi vi stemte nej i 1992. I løbet af det næste år forhandlede politikerne i Folketinget sig frem til fire undtagelser fra traktaten, og ved en ny folkeafstemning 18. maj 1993 stemte et lille flertal for, at Danmark tilsluttede sig Maastrichttraktaten med de fire forbehold.

Dermed stod Danmark uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euro og dele af retspolitikken.

Nu er forsvarsforbeholdet væk, og tilbage er tre forbehold:

* Retsforbeholdet:

Det betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU's samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi.

Undtagelser er samarbejdet om visumregler, som Danmark deltager fuldt ud i, og Schengensamarbejdet, hvor vi har en særlig ordning. Schengenaftalen skal sikre fri passage over grænserne mellem de 26 lande, som er med i aftalen.

Med Lissabontraktaten fra 2009 blev der indført en mulighed for, at Danmark kan ændre det retlige forbehold til en tilvalgsordning, hvor vi fra sag til sag kan vælge, om vi vil deltage i samarbejdet eller ej.

3. december 2015 var der folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Her stemte 53,1 procent af vælgerne nej til at ændre retsforbeholdet, mens 46,9 procent stemte ja. Retsforbeholdet gælder derfor stadig.

* Euroforbeholdet:

Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euro. Danmark har stadig kronen som valuta og har bevaret muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik.

28. september 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen i Danmark. 53,2 procent stemte nej, mens 46,8 procent stemte ja.

* Forbehold om unionsborgerskab:

Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag reelt uden indhold.

Forbeholdet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med et nationalt statsborgerskab eller helt træde i stedet for det.

Den garanti er siden skrevet direkte ind i traktatteksten, så det gælder for alle EU-lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og altså ikke erstatter det.

Kilder: Folketingets EU-Oplysning, forsker Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), lex.dk og faktalink.dk.

/ritzau/

Østerbro havde taget den helt store ja-hat på: Endnu større flertal blandt østerbroerne end på landsplan