OVERBLIK: Kampen om kontanthjælpsloftet

Et årelangt stridspunkt mellem regeringen og støttepartierne har tirsdag nået status quo. Læs mere her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er tirsdag lykkedes regeringen at indgå en aftale, som betyder, at kontanthjælpsloftet omdannes til en indkomsttrappemodel.

Forhandlingerne har været langvarige, og for Enhedslisten og SF har det været centralt, at kontanthjælpsloftet blev afskaffet.

Blandt andet fordi støttepartierne - ikke mindst Enhedslisten - ser ydelserne som en afgørende krumtap i kampen mod, hvad de ser som børnefattigdom.

Få et overblik over slagsmålet her:

* Allerede før valget i 2019 havde Enhedslisten, SF og De Radikale et stærkt fokus på, at det havde kastet titusindvis af børn ud i, hvad partierne anser som fattigdom, at integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og andre ydelser var blevet sænket.

* Partierne bliver derfor ved regeringsdannelsen efter folketingsvalget i juni 2019 enige om, at det skal stå i det såkaldte forståelsespapir, at regeringen skal "bekæmpe fattigdom".

Det er forståelsespapiret, der bliver indgået med SF, Enhedslisten og De Radikale, som giver Socialdemokratiet regeringsmagten.

I samme omgang bliver det aftalt, der skal nedsættes en ydelseskommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man "afhjælper børnefattigdom" og gør ydelsessystemet mere enkelt.

* Indtil en langsigtet løsning er fundet ud fra kommissionens anbefalinger, indfører regeringen i 2019 et midlertidigt børnetilskud til dem, der får de laveste sociale ydelser.

Det betyder blandt andet, at en enlig mor på kontanthjælp med et barn får omkring 1280 kroner mere om måneden og kommer op på omkring 16.500 kroner. En enlig mor på integrationsydelse med tre børn får små 2000 mere om måneden og kommer op på omkring 14.500 kroner.

* Ydelseskommissionen kommer i foråret 2021 med sine anbefalinger til ydelsessystemet. Kommissionen foreslår et nyt kontanthjælpssystem med to satser og uden kontanthjælpsloftet samt 225-timersreglen.

Sidstnævnte regel pålægger kontanthjælpsmodtagere at arbejde mindst 225 timer om året. Hvis ikke, bliver de trukket i deres ydelser.

* Slagsmålet forsætter. Socialdemokratiet går ind for bedre forhold til børnefamilier, men ønsker ikke at fjerne kontanthjælpsloftet. De vil i stedet sikre flere penge til børnefamilier, uden at borgere kan modtage relativt højere offentlige ydelser.

Derudover udtrykker beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han ønsker en bred aftale om de sociale ydelser.

* Men presset fra regeringens støttepartier stopper ikke. SF har en afskaffelse af kontanthjælpsloftet som ultimativt krav. Også De Radikale truer regeringen. Enhedslisten truer endda med at trække støtten til regeringen og dermed udskrive valg, hvis der ikke bliver lavet en aftale, der mindsker ulighed og fattigdom.

* Stridighederne ender indtil videre tirsdag, hvor de røde partier indgår en aftale om at omdanne kontanthjælpsloftet til en indkomsttrappemodel. Med trappen er der fortsat et loft over, hvor meget en borger kan få i offentlige ydelser.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/