På besøg i Østberlin med tvungen guide

I 1970 var jeg på bustur til Vestberlin. Vi kørte gennem Vesttyskland og oplevede kontrollen og følte den mistro, der var over for alle både ved zonegræsen ved Helmstedt og ved kontrolposten til Vestberlin. På en udflugt til Østberlin med tvungen østtysk guide kørte vi gennem Checkpoint Charlie, igen med lang ventetid (en af deltagerne måtte fotograferes og fik sat det ekstra billede i sit pas, fordi frisuren var ændret). Men det var en god tur selv med den megen kontrol. Omkring 1980 var vi på en endagstur til Rostock og mærkede igen kontrollen.

Da vi så i nyhederne så, at der blev åbnet for udrejse fra DDR, mente vi det var sidste chance for, at børnene på 11 og 15 år kunne opleve, hvad det ville sige, at der var en mur. Så vi tog af sted 25. og 26. november 1989 og besluttede, at vi kun ville være i "øst" og bookede hotel hjemmefra og kørte via Gedser til Østberlin. På færgen fik vi de nødvendige visa, og efter at vi i paskontrollen i Warnemünde havde fået vores valutabeholdning noteret og passene stemplet, kørte vi mod Berlin. Byen virkede øde, der var næsten ingen trafik, og det store afspærrede område ved Brandenburger Tor virkede helt forladt.

Vi var blandt andet ved Checkpoint Charlie, hvor der var fjernet nogle metalplader, så vi kunne se ind i Vestberlin. På hjørnet af Friedrichstrasse og Schützenstrasse var vi inde i en forretning i to etager, hvor vinduerne mod Checkpoint Charlie stadig var blændet. Det var en underlig oplevelse at stå der og huske tilbage på 1970.

På Friedrichstrasse var der en konstant strøm af mennesker, nogle på vej til Vestberlin, andre på vej hjem slæbende på pakker og poser fra blandt andet det store varehus KaDeWe. Om aftenen på hotellet blev vi noget overraskede. Da vi skulle betale for vores mad, ville de ikke modtage østmark - vi var kommet på en restaurant, hvor man kun kunne betale med vestlig valuta. Da vi kørte nordpå igen, fik vi med besvær brugt vore sidste østmark på benzin, men tankpasseren var sikker på, at vi havde vekslet sort.

I sommeren 1990 var vi igen dernede for at fotografere, hvad der var tilbage af muren og var heldige at få et lille stykke med hjem til vores væg med rejseminder.

Poul Henning Hjøllund / Sakskøbing