Partier har øjnene rettet mod EU-valget hvor sejre og nederlag venter
Venstres formand, Troels Lund Poulsen (tv.), håber, at spidskandidat Morten Løkkegaard (th.) igen kan blive stemmesluger som ved 2019-valget. Partiet forbereder sig på tilbagegang. Her ses duoen i sidste måned i forbindelse med et forsvarsudspil. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
V gør klar til en halvering, SF håber på fremgang, M og DD er debutanter i EU-valg, LA vil ind for første gang, og EU-kritiske DF håber på at beholde mandatet.
Ritzau RitzauVijay Chaudhury, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
11 partier er repræsenteret ved søndagens valg til EU-Parlamentet, og for de fleste partier er der meget på spil.
Både i forhold til at få ét af de 15 danske mandater, men også indenrigspolitisk kan valget få konsekvenser alt efter udfaldet.
Ritzau har kigget på partiernes kampform, og hvad der er på spil hos de enkelte partier.
* Venstre.
Det er det første valg for Troels Lund Poulsen som formand for Venstre, og det i sig selv udgør et pres. Forventningerne er sat lavt. Ved det seneste EU-valg i 2019 blev Venstre ellers det største parti med 23,5 procent af stemmerne, hvilket gav partiet fire mandater.
Annonce
Troels Lund Poulsen har udtalt, at regeringspartiet vil være tilfreds med to mandater denne gang, fordi partiet i de landspolitiske meningsmålinger længe har været i krise. For Venstre skal det som minimum ende med to mandater, ellers forstærkes krisen.
* De Konservative.
Det er folketingsmedlemmet Niels Flemming Hansen, der som spidskandidat skal sikre De Konservative succes, det vil sige ét mandat. Her ses han ved Naturmødet i Hirtshals i sidste måned. Foto: Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix
Det kan blive dramatisk for De Konservative, hvor det er partiets første valg under Mona Juuls formandskab, men hvor det ikke er givet på forhånd, at partiet beholder sit ene mandat.
Sidste år blev Pernille Weiss, som sidder i EU-Parlamentet i dag, vraget af partiet som spidskandidat, og hun er end ikke med på partiets kandidatliste denne gang. Det skyldes en sag om dårligt arbejdsmiljø under Weiss i Bruxelles. Hun fik over 80.000 personlige stemmer ved valget i 2019.
* De Radikale.
To mandater og stor fest efter 2019-valget, men den historie gentager sig næppe.
Morten Helveg Petersen, partiets medlem af EU-Parlamentet i dag, genopstiller ikke, og hans bror Rasmus Helveg Petersen blev ikke valgt som spidskandidat og ville derfor ikke være med på den radikale kandidatliste.
Spørgsmålet er, om partiet kan klare sig uden det velkendte navn? Den i offentligheden ret ukendte Sigrid Friis er spidskandidat. Hun er tidligere formand for Radikal Ungdom. Det vil være et stort nederlag for det EU-glade parti at ryge ud i kulden.
* Moderaterne og Danmarksdemokraterne.
De Radikale skal klare sig uden Helveg-navnet for første gang i mange år. Til valget på søndag er Sigrid Friis spidskandidat for partiet. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Det er første gang, at partierne stiller op til et valg til EU-Parlamentet. De to partistiftere - Lars Løkke Rasmussen (M) og Inger Støjberg (DD) - har som ventet været yderst synlige i valgkampen, og begge partier venter at få mindst ét mandat hver i første forsøg.
Annonce
* Socialdemokratiet.
Mens Løkke og Støjberg samt andre partiledere er at finde på valgplakaterne, så er det slående, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke er at finde i lygtepælene landet over.
Det går generelt skidt i de landspolitiske meningsmålinger for de tre regeringspartier - S, V og M - og i lighed med Venstre vil Socialdemokratiet være forberedt på tilbagegang. Holder partiet niveauet fra 2019, det vil sige tre mandater, vil det være fint for Socialdemokratiet.
* Dansk Folkeparti.
Det mest EU-kritiske parti. En mærkesag for DF. Det vil derfor være et nederlag af dimensioner, hvis ikke DF beholder det ene mandat, som partiet har i EU-Parlamentet i dag. Det sidder Anders Vistisen på, og han er partiets spidskandidat.
* SF.
Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen (th.), har været ganske synlig i valgkampen. Her står han til en partilederdebat hos DR tidligere på ugen. Med på billedet er også (fra venstre) Pelle Dragsted (EL), Pia Olsen Dyhr (SF) og Martin Lidegaard (R). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det er ikke alle partier, hvor det handler om at mindske tilbagegang eller blot komme ind. SF, som klarer sig godt i de landspolitiske målinger, øjner fremgang, hvis alt flasker sig. Det blev til to mandater ved valget i 2019.
* Liberal Alliance.
Bliver fjerde gang lykkens gang? Partiet oplever medvind i de landspolitiske meningsmålinger, den skal videreføres i EU-regi, så nu øjner LA et mandat i EU-Parlamentet for første gang nogensinde. Både i 2009, 2014 og 2019 gik det ikke for LA.
* Enhedslisten.
Annonce
Ved 2019-valget stod Enhedslisten på egne ben i EU-sammenhæng for første gang og fik ét mandat. Inden da havde Enhedslisten i årevis støttet Folkebevægelsen mod EU i deres kamp for en dansk udmeldelse af EU. Men i dag er Enhedslisten ikke så EU-kritiske som tidligere, og man går efter en gentagelse af det seneste valg.
* Alternativet.
Partiet har aldrig opnået valg til EU-Parlamentet tidligere, og det vil være en sensation, hvis den i offentligheden ukendte spidskandidat Jan Kristoffersen sikrer Alternativet et mandat.
Det har været ganske iøjefaldende, hvor synlig partistifter Inger Støjberg har været på valgplakaterne hos Danmarksdemokraterne. Her hænger hun sammen med spidskandidat Kristoffer Storm (DD). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
/ritzau/
Partierne kæmper om 15 danske pladser
* Fra 6. til 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet. I Danmark og langt de fleste lande finder valget sted 9. juni.
* 170 kandidater fordelt på 11 partier stiller op i Danmark.
* Det er første gang, at Moderaterne og Danmarksdemokraterne deltager i et europæisk valg.
* Vælgerne skal udpege 15 politikere (ét mandat mere end ved 2019-valget), som kommer til at repræsentere Danmark i EU-Parlamentet de kommende fem år.
* 4 ud af 14 danske europaparlamentarikere, som blev valgt direkte ind i 2019, genopstiller. Det er Christel Schaldemose og Niels Fuglsang (begge fra Socialdemokratiet) samt Morten Løkkegaard og Asger Christensen (begge fra Venstre).
/ritzau/
Statsminister Mette Frederiksen (th.) sætter sin lid til spidskandidaten Christel Schaldemose. Her ses duoen sammen tidligere på ugen, hvor de besøgte en PFAS-forurenet grund ved Korsør. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DF-formand Morten Messerschmidt (tv.) håber på, at spidskandidat Anders Vistisen også efter søndagens valg er medlem af EU-Parlamentet. Her ses duoen i Bibliotekshaven ved Christiansborg i sidste uge i forbindelse med et udspil mod bandekriminelle. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh (th.), vil gerne sende sin kollega fra Folketinget Henrik Dahl (tv.) til EU-Parlamentet. Her ses de to herrer til et grundlovsmøde i Skanderborg tidligere på ugen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Alternativets spidskandidat, Jan Kristoffersen, er på en svær mission, men håber på at kunne overraske stort og sikre partiet et mandat. Her ses han til Alternativets landsmøde i Odense i sidste måned. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vandværksfolk holder øje med Peter Tanev og er klar til at skalere op
Reggae, soul og sommerstemning: Wafande spiller gratis koncert.
Handler om noget, der er meget vigtigere end lysmaster
Utilfreds cyklist ramte betjent
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Mest læste artikler
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil