Rådhuspladsens stormufti har forladt os

Da Tøger Seidenfaden sidst år fik Ebbe Munck Prisen blev det sagt, at Politikens chefredaktør ikke kun fik prisen for det, han mente, men også fordi han altid mente noget, og fordi det var umuligt at lade være med at forholde sig til ham.

Tøger Seidenfaden, som torsdag døde efter længere tids sygdom, var da også andet og mere, meget mere, end en chefredaktør. Danmark har mistet en af sine bedst begavede og fremfor alt engagerede og benyttede samfundsdebattører.

Som søn af Informations tidligere chefredaktør, Erik Seidenfaden, var det næsten forudbestemt, at Tøger Seidenfaden skulle gøre karriere i medieverdenen.

I modsætning til faderen valgte Tøger Seidenfaden dog i første omgang ikke journalistvejen, men forfulgte en akademisk karriere, der i 1983 gjorde ham til cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

Og Seidenfaden udbyggede de næste par år sit visitkort med akademiske grader fra Sorbonne i Frankrig og Yale i USA.

Herefter vendte Tøger Seidenfaden hjem for at blive udlandsredaktør på Weekendavisen, hvor han to år senere, i 1987, blev chefredaktør.

Det var på Weekendavisen, at Tøger Seidenfaden først blev et kendt ansigt.

Chefredaktøren blev kendt for sine skarpe ledere, og når tv-stationerne skulle bruge en mening, ringede de efter ham. Og da TV2 fem år senere ringede og spurgte, om Tøger Seidenfaden ville være administrerende direktør, sagde han ja.

Da det berømte hjørnekontor på 2. sal på Rådhuspladsen blev ledig tøvede den da kun 37-årige Tøger Seidenfaden dog ikke med at slå til.

Selv om der blev talt om den såkaldte Tøger-effekt, der skulle få Politikens oplag til at stige, så måtte chefredaktøren dog erkende, at han kun kunne kæmpe en retrætekamp.

Men kunne Tøger Seidenfaden ikke vinde kampen om avislæserne, så kunne han stadig forsøge at vinde kampen om den offentlige mening.

"Stormuftien af Rådhuspladsen", som var et af Tøger Seidenfadens øgenavne på Politikens bagside ATS, blev specielt efter regeringsskiftet i 2001 et énmandsparti for, hvad han beskrev som "frisindede og socialliberale" holdninger.

Et engagement som fik kritikerne, ikke mindst på hans egen avis, til at tale om, at han lavede politik og ikke journalistisk.

Sidste år vakte Tøger Seidenfaden opsigt ved at trykke Thomas Rathsacks bog om krigen i Afghanistan, stifte et center som skulle give afviste irakiske asylansøgere arbejde i Danmark, og undskylde til 100.000 efterkommere af profeten Muhammed, fordi Politiken havde genoptrykt Kurt Westergaards berømte tegning.

På det tidspunkt havde Tøger Seidenfaden i flere år kæmpet mod modermærkekræft, og lige før nytår vendte sygdommen så tilbage igen.

Tøger Seidenfaden blev 53 år.

/ritzau/