Radikale bakker op om SF-kritik af regeringen om forsvarsudgifter

En gylden regel i politik lyder cirka sådan her: Hvis du foreslår noget, der koster millioner eller milliarder af kroner, så skal du kunne vise, hvor du vil finde pengene til dit forslag.

Måske derfor fik det øjenbrynene til at løfte sig meget højt hos SF-formand Pia Olsen Dyhr, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag udtalte, at der ikke var aftalt varig finansiering af det økonomiske løft til forsvar og sikkerhed efter 2030 i aftalen "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik".

Løkke kom med udtalelsen, da han stod sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) foran Folketingssalen på Christiansborg.

Her forsvarede de tre ministre SVM-regeringens beslutning om at ville afskaffe store bededag som helligdag for netop at finansiere disse udgifter.

- Der er et behov for at finde nogle penge, sådan at vi kan komme hurtigere i gang med at øge vores forsvarsudgifter. Og så er der behov for varigt at finansiere, at Danmark kan bruge to procent (af bruttonationalproduktet, bnp, red.).

- Og det er ikke fuldt anvist med Det Nationale Kompromis. Det er det ikke. Så der er brug for at finde noget varig finansiering, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Udtalelsen fik Pia Olsen Dyhr til at tale om, at der vist var et eller andet, som Løkke havde misforstået.

I "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik", der blev indgået i marts 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, aftalte et bredt politisk flertal, at Danmark fra 2033 skulle bruge to procent af bnp om året på forsvar og sikkerhed.

Pia Olsen Dyhr sagde tirsdag, at partierne bag kompromisset - Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative - havde aftalt, at man fra 2030 og frem ville køre med et offentligt underskud i en årrække for at dække de stigende udgifter.

Det kunne man gøre, fordi der var luft i Danmarks økonomi.

Men nu kom SVM-regeringen og Lars Løkke Rasmussen, som under forhandlingerne om kompromisset var løsgænger i Folketinget, altså og undsagde dette element i aftalen.

Onsdag fik Pia Olsen Dyhr opbakning fra Sofie Carsten Nielsen, der var politisk leder for De Radikale under forhandlingerne.

- Jeg har helt den samme opfattelse som Pia Olsen Dyhr. Det skulle finansieres via større underskud i et par år, indtil råderummet er større igen. Alle nikkede til det med helt åbne øjne. Det var jo også i pressen efterfølgende.

- Det er selvfølgelig helt fair, hvis man har ønsker om at ændre på det og rykke frem. Men der var en aftale, meddelte Sofie Carsten Nielsen i et skriftligt svar til Ritzau.

Finansministeriet udarbejdede tirsdag et notat. Her fremgår det, at det koster 4,5 milliarder kroner at fremrykke løftet i udgifterne til forsvar og sikkerhed fra 2033 til 2030, som SVM-regeringen vil gøre.

Det regnestykke fastholdt finansminister Nicolai Wammen (S), da han onsdag blev udspurgt i Folketingssalen om afskaffelsen af store bededag som helligdag.

- Finansierer vi det ikke på denne måde, mener vi ikke, at der er nok penge til regeringens øvrige prioriteringer, sagde han.

/ritzau/

Pia Olsen Dyhr modsiges af regeringen: - Man kan kun være overrasket, hvis man ikke har læst papirerne eller har svært ved at forstå det