Radikale med nyt forsvarsforslag: Deltidssoldater med civil karriere

Det er et paradigmeskift i Forsvaret, at der skal bruges 18 milliarder kroner mere i 2033 for at opfylde løftet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på militær.

Men pengene alene løser ikke det grundlæggende problem, som fagfolk peger på er det helt store: Der mangler personale, særligt soldater.

Når der igen og igen tales om en ændret verdensorden og en ny sikkerhedssituation, og der findes så mange milliarder til Forsvaret, skal det være muligt at tiltrække og fastholde flere, og derfor har Martin Lidegaard, forsvarsordfører hos De Radikale, været i tænkeboksen.

Han foreslår konkret at se på en model, hvor eksempelvis tidligere soldater, der har en civil karriere ved siden af, tilbringer et antal måneder hvert år i Forsvaret.

Han kalder den militære personalemangel for "en kerneudfordring".

- Jeg prøver at tænke lidt kreativt her. Jeg er inspireret af folk fra det private erhvervsliv.

- Jeg ved slet ikke, om det er noget, som nok virksomheder vil være med på, men de private virksomheder peger på, at personale med militær uddannelse er attraktivt at have, siger Martin Lidegaard.

I Forsvaret findes allerede reserven.

Det er personer, som har en kontrakt med Forsvaret om at stå til rådighed ved siden af deres civile arbejde.

Men de har ikke en fastsat periode hvert år, de skal arbejde i Forsvaret.

Venstre, der i lang tid har opfordret forsvarsminister Morten Bødskov (S) til at kalde partierne til bords og få forhandlet et nyt forsvarsforlig i land, er umiddelbart åben for at diskutere De Radikales løsning.

- Det er også en model, og vi er ikke afvisende over for det. Alle gode forslag er vi villige til at diskutere, siger forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt.

Partiet mener også, at antallet af værnepligtige skal øges.

En udvidelse af værnepligten er Martin Lidegaard en smule mere skeptisk overfor.

- Af de værnepligtige, der er i dag, hvor stort set alle har meldt sig frivilligt, er det kun en ud af fire, som vælger at blive i Forsvaret. Hvis man tvangsudskriver langt flere, kan man frygte, at den andel bliver endnu lavere.

- Jeg er enig i, at kvinderne selvfølgelig skal med i værnepligten. Men jeg er meget bekymret over, hvor store ressourcer det faktisk vil trække på Forsvaret at skulle uddanne så mange værnepligtige, siger Martin Lidegaard.

Hos Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, anerkender Jesper K. Hansen, at der skal tænkes nyt, når det kommer til personalemangel.

Dog mener han, at forslaget fra De Radikale bliver svært at føre ud i livet.

Hans oplevelse - også med reservefolk - er, at virksomhederne ikke vil afgive dem.

- Det er bare det, vi oplever. Jeg har det sådan, at vi er nødt til at tænke nyt, og jeg siger ikke, det ikke virker. Men jeg er meget skeptisk.

Lars Christian Lilleholt tilføjer, at partierne bør komme til bordet hurtigst muligt og finde frem til nye løsninger.

- Der skal investeres massivt i materiale, i mere mandskab og flere værnepligtige. Det er en lang proces, siger Lars Christian Lilleholt.

/ritzau/