Regering skifter position og åbner for fælles gæld og statsstøtte i EU

Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen har rykket sig og er åben for at yde statsstøtte og optage fælles gæld med EU's medlemslande.

Principper og ideologi må vige, fordi Europas økonomi sakker bagud sammenlignet med USA og Kina, lyder det.

Fælles lån er en mulighed for at ruste Europa til fremtiden i forhold til for eksempel forsvar og konkurrenceevne ifølge statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg kan ikke se, hvordan vi skal finansiere det hele med velkendte midler, siger hun.

- Set med europæernes briller er jeg ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at foretage alle de her investeringer, for ellers taber vi simpelthen enten vores egen evne til at være foran eller global indflydelse.

Hun mere end antyder, at Danmark er klar til at indtage en ny position.

- I det lys er vi i gang med - også som dansk regering - at se på statsstøtte med nye øjne og nye briller, se på fælles gæld med nye øjne og nye briller og se på EU's budget med nye øjne og nye briller. Det er en ny tid, siger hun.

Med den længe ventede rapport fra den tidligere europæiske centralbankchef Mario Draghi om EU's konkurrenceevne i september, er det blevet akut at forbedre EU's konkurrenceevne, hvis EU skal forblive en indflydelsesrig verdensdel.

Et forslag fra Draghi er at skaffe kapital gennem fælles gæld i EU, hvilket har vakt opsigt i Europa.

Tidligere har Frederiksen været skeptisk over for et øget budget, hvilket hun for fem år siden kaldte "fuldstændig gak".

Men hun har rykket sig. Under EU-valgkampen tog statsministeren et lille skridt væk fra EU's sparebande, som hun nu er klar til at forlade helt.

- Alle lande - og det gælder også et land som Danmark, som plejer at være med i sparebanden - vi er nødt til at lægge automatreaktionerne væk og se, hvad er Europas behov. Og så må vi få økonomien tilpasset det i stedet for det omvendte, siger hun.

Blandt Draghis anbefalinger er kæmpestore investeringer på op mod 6000 milliarder kroner om året svarende til op mod fem procent af bruttonationalproduktet.

Spørgsmålet er, hvad den enkelte dansker får ud af at hæfte for sydeuropæisk gæld.

- Jeg tror ikke, at vi i de kommende år kan tænke det sådan. Jeg tror, man bliver nødt til i virkeligheden at se på det lidt omvendt: Hvis Europa bliver ved med at sakke bagud på stort set alle parametre, så kommer Europa til at forsvinde fra sin position.

- Europa vil smuldre, og det vil have fatale konsekvenser for alle, inklusive hver enkelt dansk familie, siger Mette Frederiksen.

Når Danmark overtager formandskabet for EU i juli 2025, vil det derfor være en del af dagsorden. Og en af udfordringerne er at skabe enighed i EU ifølge Tænketanken Europa.

- Mette Frederiksen forsøger at forberede befolkningen på, at man ikke kan lukke øjnene for, at EU er en ret vigtig spiller, når det kommer til at løse de problemer, man også står med i Danmark.

- Man kan ikke blive ved at tænke på EU som ”gakgak”, siger chefanalytiker Ditte Brasso.

Fælles lån blev første gang aktuel under coronakrisen, da medlemslandene aftalte en enorm redningspakke, da økonomierne gik i stå. Men det er kun tilskuddene og ikke lånene, der har været populære.

- Man står i et historisk eksperiment, man ikke har evalueret endnu. Man skal overtale alle på trods af, at man lovede alle ikke at optage lån, plus man ikke ved, om det har en effekt eller ej, siger Ditte Brasso.

Hvis det bliver aktuelt, mener hun, at lånene bliver mere målrettede som for eksempel forsvar eller markeder i forhold til konkurrence.

Ditte Brasso kalder fælles lån for meget kontroversielt på grund af blandt andet historikken med coronalån.

- Da sagde man groft sagt, at man ville betale det tilbage med nye EU-indtægtskilder. Nye former for afgifter eller beskatning. De indtægtskilder er stadig ren fiktion, de er ikke tilbagebetalt, man er ikke enig, siger hun.

Der er en frygt for, at magten rykker fra medlemslandene til EU-systemet ved at give unionen for stor finansiel magt.

- Hvis man skal optage nyt lån, bør man kunne forklare befolkningen, hvordan man skal betale tilbage. Hvem skal betale tilbage med hvilke penge og hvornår, og der er den europæiske tænkning strandet, siger hun.

/ritzau/