Regeringen sænker farten og vil tale sig til enighed om store reformer

I næsten tre årtier har danske regeringer været i mindretal, og de har været enten røde eller blå.

Kort før jul fik Danmark så en regering, hvor de politiske grundfarver er blandet i en udefinerbar og hidtil uset nuance. Men den har et flertal.

Derfor vender det af parterne benævnte arbejdsfællesskab mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne op og ned på dansk politik.

Tempoet sænkes. De store reformer er på vej. Og alligevel bliver det næppe ukompliceret for denne flertalsregering i 2023.

* Flertal sænker farten

Med krig i Europa og angreb på gasrør mente statsminister Mette Frederiksen (S) i september, at tiden var upassende for et valg og en usikker tid uden en handlekraftig regering.

Alligevel ledte hun få uger senere de længste regeringsforhandlinger i nyere tid med Marienborgs porte på vid gab for alle partier.

I 43 dage blev der forhandlet, holdt seminarer og set VM-fodbold i statsministerens embedsbolig i Lyngby.

Ud kom den brede regering, som statsministeren til manges overraskelse gik til valg på.

Og mens kanonen var stopfuld af udspil, da Socialdemokratiet i 2019 kom til magten, og snart begyndte at skyde, var indtrykket modsat, da den ny regering gik på juleferie i sidste uge, at ingen har travlt.

Der ligger ingen eksekveringsplan, har finansministeren fortalt til Børsen. Det harmonerer med V-formand Jakob Ellemann-Jensens konstatering 18. december i "Mød Regeringen" på DR:

- Vi har sådan set flertallet. Så vi kan godt tage tempoet ud af politik.

Regeringen holder nok noget af krudtet tørt til nytårstalen og interview, men farten sænkes også, vurderer politisk kommentator på Avisen Danmark Casper Dall.

- Der kommer til at gå længere tid, inden vi hører fra dem. Fordi de skal blive enige med sig selv.

* Pengene skal findes

Riget fattes penge til at drive velfærdsstaten. Reformer er uomgængelige. Den erkendelse er vokset i Socialdemokratiet de seneste år.

De plus 80-årige bliver flere, så gruppen i 2030 er mere end 50 procent større end i dag. Det vil sammen med en bred politisk ambition om at øge forsvarsudgifterne spise en stor bid af budgettet.

Deri lå en væsentlig grund til Mette Frederiksens (S) kursskifte i 2022, da hun friede til de borgerlige.

Sammen med V og M vil S lave reformer på beskæftigelse, uddannelse, skat, ydelser og tilbagetrækning, der skal øge arbejdsstyrken med 45.000 og tilvejebringe 11 milliarder kroner.

Næsten en fordobling af råderummet fra det nuværende på 12,5 milliarder.

Hvornår borgerne mærker skattelettelserne og de kortere uddannelser, står hen i det uvisse, har Wammen ladet forstå.

Finansministerens første opgave bliver et udspil til en finanslov, og den bliver - som de seneste to - uprætentiøs. En "driftsfinanslov" er i vente.

Det interessante ligger i en medfølgende akutpakke til sundhedsvæsnet og inflationshjælp.

Den helt store joker i 2023 bliver overenskomstforhandlingerne. Inflationen vil være høj længe endnu, og presset fra fagforbundene for at bevare noget, der bare ligner realløn, vil være stort.

Dall spår en mulig gyser, men også potentiel knas i regeringssamarbejdet mellem S, som står fagbevægelsen nærmest, og Venstre, der er tættere knyttet til arbejdsgiverne.

- Det bliver rasende interessant at følge overenskomstforhandlingerne, og om vi får strejke eller ej. Eller om der kommer overenskomster, som bliver så dyre, at de udfordrer økonomien, siger Dall.

* Mulige udfordringer

Regeringens flertal er skrøbeligt. Og frafaldet har været stort de seneste år med politikere, som enten har skiftet parti, eller er blevet løsgængere.

Moderaterne har allerede mistet en, Kristian Klarskov, som forlod partiet efter afsløringer af et misforhold mellem selverklæret og reel succes som iværksætter.

Skulle regeringens flertal begynde at smuldre, kan De Radikale være en redningsplanke. Men i så fald vil mandaters pris være meget højere.

Det lille parti blev hånet for ikke at gå i regering. De hårdtslående analyser overså dog nok, at Radikales mandater havde lav værdi.

S, V og M havde sikret flertallet, og store dele af puslespillet om regeringsgrundlaget blev lagt uden De Radikale.

- De kunne forhandle tingene, og så skulle vi bare nikke, som en R-kilde udtrykker det.

Politisk venter en stor armlægning i 2023 på løftet om en CO2-afgift for landbruget.

Her venter ifølge Casper Dall en strid om niveauet på klimaambitioner mellem Venstre og Socialdemokratiet.

- Bliver det Ellemann og landbrugserhvervet, eller bliver det Frederiksen og den grønne omstilling?

/ritzau/

Et opgør med egen fortid: Jeg er ikke formet af mit universitets-speciale om Nils Malmros - tværtimod