Regeringen står fast trods blæst om afskaffelse af helligdag

Regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag for at finansiere de stigende udgifter til forsvar og sikkerhed. Og det kommer til at ske, for regeringen har flertal. Punktum.

Nogenlunde sådan lød det fra SVM-regeringens fronttrio, statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag foran Folketingssalen, efter at førstnævnte havde redegjort for regeringens planer inde i selvsamme sal.

- Jeg synes ikke, at det er problematisk, at vi skal arbejde en dag ekstra, sagde Mette Frederiksen.

- Jeg gør det her med aldeles åbne øjne, tilføjede hun.

For regeringen har flertallet i Folketinget.

Derfor kan de ni øvrige partier råbe og skrige nok så meget op om, hvor uretfærdigt det er, at regeringen har givet dem følgende ultimatum: Hvis I ikke accepterer afskaffelsen af store bededag som finansiering af det kommende forsvarsforlig senest på fredag, er I ude af forhandlingerne.

Kort før Mette Frederiksens redegørelse i Folketingssalen udsendte de ni partier en samlet pressemeddelelse, hvor de gjorde det klart, at de ikke bryder sig om at skulle forhandle med en pistol for panden.

- Det er urimeligt at stille en samlet forligskreds over for én eneste mulig finansiering, som de fleste af partierne er imod, lød det fra de ni partier.

Ultimatummet blev afleveret fredag i sidste uge af forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han står nu i den pudsige situation, at han bliver beskyldt for at være en del af en magtfuldkommen regering. I forrige valgperiode var det Ellemann selv, der anklagede Mette Frederiksen og S-regeringen for at være magtfuldkommen.

Men de to situationer kan - ifølge Ellemann - slet ikke sammenlignes.

- Vi (Venstre, red.) har buldret mod magtfuldkommenhed, fordi vi mente, at når man er en mindretalsregering, skal man også lytte til andre end sig selv, sagde forsvarsministeren tirsdag.

- Det havde vi mange diskussioner om, skal jeg hilse at sige, i den forgangne valgperiode. Men undskyld, det kan ikke være magtfuldkomment, når et politisk flertal anvender sit flertal til at føre sin politik. Det er den parlamentariske virkelighed, tilføjede han.

Det hører med til historien, at hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne gik til valg på at afskaffe store bededag ved folketingsvalget 1. november sidste år.

Det faktum har ikke gjort kritikken mindre. Tværtimod. Også uden for Christiansborgs mure er høtyvene blevet fundet frem i protest mod regeringen.

Fagbevægelsen opfordrede tirsdag til en folkeafstemning om forslaget og varslede desuden en snarlig demonstration ved Christiansborg Slotsplads.

Fagbevægelsen indledte desuden en digital underskriftsindsamling imod afskaffelsen af store bededag. Den rundede sent tirsdag eftermiddag 100.000 underskrifter.

- Jeg håber, at regeringen kravler ned fra det træ, den sidder oppe i, og vil tage det her forslag af bordet, sagde Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

/ritzau/

Coop: Ingen store bededag er søm i kisten for landsbyerne