S siger nej til udvidet dna-register

Socialdemokraterne afviser Dansk Folkepartis forslag om at udvide det nuværende dna-register, så også nyfødte drengebørn og udlændinge kommer til at stå i det.

Selv om Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, er åben for at diskutere indførelsen af et landsdækkende dna-register, så understreger hun, at det netop kræver en forudgående offentlig diskussion af emnet.

- Jeg er selv ikke bange for at blive registreret, siger Karen Hækkerup.

- Men det er en så radikal ændring, at jeg ikke bare kan stemme ja eller nej til et beslutningsforslag, uden af vi har haft en offentlig diskussion.

- Og den har vi slet, slet ikke haft, siger Socialdemokraternes retspolitiske ordfører.

- Der et både fordele og ulemper ved et sådan register, og jeg føler i hvert fald ikke, at jeg er så oplyst, at jeg kan tage endelig stilling til spørgsmålet.

- Men hvis vi skal have et sådan register, så skal det være alle, som står det i, siger Karen Hækkerup.

Dansk Folkepartis såkaldte beslutningsforslag om et beskåret dna-register kommer, efter at justitsminister Lars Barfoed (K) tidligere har afvist bogføre alle danskernes dna i et politiregister.

Folketinget besluttede i 2005 at ændre reglerne for dna-registret, så det blev sidestillet med fingeraftrykregisteret.

Dna-registret består af en persondel og en spordel. I dag står 56.000 personer registreret i persondelen mens 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen.

Men meningsmålinger har vist, at et flertal af befolkningen støtter et landsdækkende dna-register.

Senest sammenkoblede Københavns Politi sidste år dna fra en serie-voldtægtsforbryder med et brutalt drab på en kvinde på Amager Fælled tilbage i 1990.

/ritzau/