Serviceniveauet er blevet forringet
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Stordriftsfordelene ved at lægge kommunerne sammen har vist sig at være til at overse, mener Mia Fynbo Niemi, SF.
Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster. Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.
Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne.
Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"
Af Mie Fynbo Niemi, SF, Lolland Kommune
Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Kommunesammenlægningen skulle blandt andet medføre stordriftsfordele, men det viser sig, at der ikke har været belæg for de store økonomiske gevinster, som strukturkommisionens rapport fremhævede i 2004. I bogen ”de store kommissioner”, der udkom 28. oktober 2009, står blandt andet, at “et stort flertal i kommissionen gik ind for en reform, og for dem var det vigtigt at få overdrevet fordelene & undlade at diskutere ulemperne”. Påstandene kan diskuteres men virkeligheden gør det konkret og målbart, og i min optik kan jeg kun trække lidt på smilebåndet og ærgre mig over de manglende gevinster.
- 92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- Serviceniveauet i kommunerne på LF er klart blevet forringet i forhold til tidligere. Harmonisering af de tidligere kommuners serviceniveau har en del af skylden, men også kommunernes øgede ansvarsområder fra de tidligere amter, giver mange nye og uforudsete udfordringer. Der skal følge penge med de opgaveflytninger og en justering af finansierings- og udligningsordningerne er afgørende for en ordentlig service til vores borgere. I avisen ” Kommunen” står, at Lolland har landets største udgiftsbehov per indbygger. Ikke mindst i forhold til vores store andel af ældre borgere, den store andel af børn med behov for specialtilbud og vores arbejdsløse.
Vi bruger med andre ord 67.000 kroner per borger i Lolland Kommune og til sammenligning bruger de 45.000 kroner i Vallensbæk. Det giver os naturligvis en del udfordringer og betyder, at vi så må skære på andre områder for at kunne have råd til de svageste borgere.
- Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Jeg er som folkevalgt primært med til at varetage borgernes interesser, og jeg ved, at ni medlemmer fra SF i byrådet og diverse udvalg, nærlæser alle høringssvar. Vi behandler og drøfter problematikker, og diskuterer muligheder såvel som personlige og økonomiske konsekvenser for borgerne i fællesskab.
I sparetider er der ikke langt fra forslag til beslutning. Høringsfristen er rimelig kort og nogle falder i ferieperioder. Lige præcis der er jeg enig med tidligere udmeldinger fra borgerne, og jeg synes, at vi skal tage hensyn til det og ikke handle overilet. Vi er 31 til at tage beslutningerne, og jeg håber, at borgerne stoler på, at vi agerer ud fra deres høringssvar og konkluderer fornuftigt og rationelt. Jeg er sikker på, at vi ønsker det samme men jeg er valgt til at tage økonomisk ansvar og dermed også at tage de vanskelige beslutninger, der ofte rammer hårdt.
- Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
Jeg mener overordnet, at det er på tide at kigge på kommunens økonomiske fordelingsnøgle til de respektive udvalg.
Første pind er vores børn og unge med behov for specialtilbud. De er vores fremtid og en tidlig indsats er et must, for det er trods alt stadig nemmere at forebygge frem for at helbrede
Anden pind er vores store andel af ældre borgere, der vokser og udgifterne her til bliver højere. Konsekvenserne hedder lige fra længere tid i sengen, kold mad i stedet for varm, færre rengøringstimer, mindre kørsel og til færre ansatte på de kommunale aktivitetscentre.
Tredje og sidste pind er vores arbejdsløse. Vi skal blive endnu bedre til at aktivere, motivere og få folk på arbejde igen og samtidig tiltrække nye virksomheder, og lave en smidigere arbejdsgang for virksomheder der ønsker at etablere sig i Lolland Kommune.
Et af SFs valgløfter var et mere fladt ledelseslag. Det arbejder vi fortsat på og en nedlæggelse og sammenlægning af sektorer, kan være med til at finansiere ovennævnte.
Vi er også i gang med en kost-analyse på ældreområdet og forventer en større millionbesparelse.
Til sidst kan færre ledere forenkle administrationen men den daglige leder skal fortsat være på den enkelte afdeling.