Små årgange giver færre førstegangsvælgere til EU-parlamentsvalget

Færre unge førstegangsvælgere i Danmark kan sætte deres kryds i stemmeboksen ved EU-parlamentsvalget den 9. juni, når man sammenligner med de seneste valg til parlamentet.

317.470 personer kan stemme for første gang, fordi de er fyldt 18 siden sidste europaparlamentsvalg, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er 8600 færre end ved valget i 2019 og 15.000 færre end ved valget i 2014.

Ifølge Danmarks Statistik er det mindre fødselsårgange, der spiller ind.

En anden gruppe førstegangsvælgere er personer, der har fået dansk statsborgerskab siden det seneste parlamentsvalg.

Det har 15.283 personer fået denne gang mod 21.306 ved valget i 2019.

- De fleste førstegangsvælgere til europaparlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme.

- Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang, siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik, i en kommentar til statistikken.

Mens der bliver færre førstegangsvælgere, stiger den samlede vælgerskare år for år.

Ved valget i 2014 var der ifølge Danmarks Statistik omkring 4,1 million stemmeberettigede i Danmark. Ved valget i 2014 var der 4,2 millioner, mens der ved det kommende valg 9. juni er 4,3 millioner, der kan stemme.

Ifølge en række ungdomsorganisationer i Danmark er mere end halvdelen af vælgerne over 50 år.

Organisationerne Europæisk Ungdom, SAGA, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Grænseforeningen Ungdom, Ungdommens Demokratihus, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd er gået sammen i en fælles kampagne for at få flere unge til at stemme.

Det skal blandt andet ske med annoncer på sociale medier, valgevents på uddannelsesinstitutioner og i kulturhuse samt fælles morgenmad på kollegier på valgdagen, som lægger op til, at de unge går til valgstederne sammen.

- Grundlæggende har vi den udfordring som ungdom, at vi er en mindre demografisk generation. Når man laver de store vælgeranalyser af, hvad for en politik der giver stemmer, kigger man ikke mod ungdommen, siger Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

- Det gør det kun endnu vigtigere at lave kampagner for at få unge ud og stemme, tilføjer han.

Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har tidligere analyseret valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalget i 2019.

Generelt steg deltagelsen med 10 procentpoint til 66 procent - det højeste nogensinde. Det skyldtes blandt andet, at flere af de unge afgav deres stemme.

Men det er især de 18-årige, der er flittige til at stemme.

Herefter dykker valgdeltagelsen hos de 19-21-årige og de 22-29-årige i forhold til de 18-årige og de ældre generationer, som stemmer mærkbart mere, lød det i rapporten.

- Vi ser, at valgdeltagelsen blandt unge er meget lav, og den er særlig lav til valg, hvor deltagelsen i befolkningen bredt set er meget lav. Det er en kæmpe udfordring, når det er unge, der er Europas fremtid, siger Esben Bjørn Salmonsen.

/ritzau/