Trods store aftaler må regeringen se langt efter flertal på toårsdag

Søndag er det to år siden, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne dannede en flertalsregering hen over midten.

Flertal må regeringen dog spejde langt efter i dag, hvor meningsmålingerne viser opbakning fra omkring en tredjedel af vælgerne.

Ifølge politisk kommentator og tidligere forsvarsminister Hans Engell kan den dalende opbakning tillægges upopulære beslutninger i begyndelsen af regeringsperioden.

- Regeringen har gjort det modsatte af, hvad den var gået på valg på. Det gav en dårlig start, og den har regeringen haft meget svært ved at hale ind på.

Hans Engell nævner blandt andet afskaffelsen af store bededag, som årsag til at regeringen hurtigt tabte pusten.

Men også udtalelser fra daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har påvirket regeringens troværdighed.

- Vi skal ikke glemme, at det var en valgkamp, hvor man fra de blå partier ville have Mette Frederiksen i en rigsretssag. Og så endte Venstre med at gå i en regering, hvor hun blev statsminister.

- Jeg tror, at det er blevet oplevet som, at det var en regering, der fra start var præget af løftebrud, siger Hans Engell.

I en måling foretaget af Voxmeter svarer 17,2 procent af de adspurgte, at de ønsker, at den nuværende regering skal fortsætte efter valget.

Målingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1007 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Vælgerne er som sådan ikke modstandere af en midterregering, idet 45 procent af respondenterne foretrækker en regeringen over midten.

Men regeringen har ifølge Hans Engell fået en hård medfart på grund af et for højt tempo.

- Regeringen har været rigtig dårlig til at holde spotlightet på de reformer, den har gennemført. Der har været så meget tempo på, at dagen efter, at en reform blev præsenteret, var den fuldstændig glemt igen.

- Politik består ofte af at gentage sig selv, og det har regeringen ikke været god til.

Hans Engell roser dog regeringen for at have undgået store konflikter i det offentlige, som det er set i tidligere midterregeringer.

Lidt stridighed kom dog i denne uge, da Socialdemokratiet udrullede en stor annonce om pension. Et emne, regeringspartierne er lodret uenige i.

Men det er nærmere et tegn på, at regeringen skal samle stemmer end konflikt, siger Jacob Bruun, som var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da Løkke var statsminister.

- En del af forklaringen på regeringens tilbagegang er, at der er en oplevelse af, at de politiske forskelle blandt regeringspartierne er blevet visket væk.

- Men forskellene findes, og der er pensionsdebatten lige nu det bedste eksempel på at illustrere, at selv om partierne er i regering med hinanden, så er der forskel på, hvad de mener, og hvordan de prioriterer, siger Bruun, der nu er indehaver af Bruun Advisory.

Hans Engell ser især Socialdemokratiets annonce som en charmeoffensiv over for de vælgere, der før har støttet partiets pensionspolitik.

- Det handler om, at Socialdemokratiet havde et elendigt EU-valg og står til at få et dårlig kommunalvalg næste år.

- Socialdemokraterne er før blevet valgt på Arne-pensionen, og nu vil de gerne vinde på folkepensionen. De føler, at de har fundet en vindersag, og det er så spørgsmålet, om de har det, siger han.

Hverken Bruun eller Engell tror på, at der venter et folketingsvalg næste år.

Men 2025 kan godt blive et udfordrende år for regeringen, spår Hans Engell.

- Regeringsgrundlaget er stort set udtømt, så det bliver et implementeringsår. Problemet er, at der er ikke mange vælgere i at implementere, siger han.

Der skal senest være valg til Folketinget i efteråret 2026.

/ritzau/