Ballade blandt hårkogte fans kastede skygger over fodboldåret

Brøndby-hooligans lavede optøjer i forbindelse med kampen mod FC København i Parken i august, og som straf må Brøndby ikke have fans med til det kommende derby i Parken. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ifølge hooliganforsker er fodboldoptøjer blevet et større problem efter coronanedlukning. Divisionsforeningen ser dog fortrøstningsfuldt på fremtiden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ødelagte sæder i Parken, hooligans, der rejser til udlandet for at slå på rivalens fans, derbyer uden udefans, påsat brand på tribuner og vold mod betjente og kontrollører.

Hooliganisme kom til at fylde meget i dansk fodbold i det snart forgangne år.

Det er også blevet bemærket i udlandet, bekræfter Geoff Pearson, der forsker i hooliganisme på University of Manchester.

- Jeg er opmærksom på, at der har været problemer i Danmark på det seneste, da jeg har talt med dansk politi i den forbindelse.

- Jeg tror, at problemerne afspejler den stigning, der er i fodboldrelaterede udfordringer flere steder i Europa ovenpå coronapandemien, siger Geoff Pearson.

Han peger på, at den lange nedlukning, hvor fodbold blev spillet uden tilskuere, har haft negativ indvirkning på fansenes opførsel, efter at der igen blev åbnet for fans.

- At fans i en periode ikke havde mulighed for at gå til fodbold og synge og drikke sig fulde med kammeraterne, har nu skabt den tendens, at fans fester endnu voldsommere og drikker sig mere berusede end før lockdown.

- Desuden er der kommet mange unge fans, der begynder at komme på stadion uden deres forældre. De ville normalt komme drypvis, men nu kom der i stedet flere overspændte teenagere på én gang.

- Det har skabt mere uregerlige fangrupper, og noget af den etablerede selvjustits er blevet nedbrudt, forklarer Pearson.

I november kom ballademagere fra FC Midtjylland i fokus for at påsætte en brand på Viborg Stadion og gå til angreb på politi og kontrollører efter et pokalnederlag, men generelt har rivaliseringen mellem Brøndby og FC København taget de fleste overskrifter, når det kommer til optøjer.

Brøndby-hooligans begik hærværk og kastede med sæder under et derby i Parken, og siden har der ikke været udebanefans til et derby, og det kommer der heller ikke i det næste i Parken.

En gruppe Brøndby-hooligans tog den endda skridtet videre og rejste til Tyskland for at tæske FCK-fans, da FCK gæstede Dortmund i Champions League.

Det sidste er et sjældent syn i europæisk fodbold, vurderer Pearson, men det er ikke nyt, at rivaler betaler hinanden tilbage.

- I europæisk fankultur er omdømme vigtigt. Man ønsker at have et ry som autentisk, og en del af det er at være frygtet og være i stand til at passe på sig selv, lyder det fra forskeren.

I Divisionsforeningen, der afvikler Superligaen, er man bevidst om de dårlige historier.

- Det er rigtigt, at der har været nogle uacceptable tilfælde, men i det store billede er det at gå til fodbold en af de sikreste begivenheder i Danmark, siger direktør Claus Thomsen.

Han henviser til, at mange optøjer er foregået væk fra stadion, hvor Divisionsforeningen ikke har ansvaret, eller til europæiske kampe.

På stadion ser Thomsen tilbage på et tilfredsstillende forår, inden der kom nogle sager i efteråret.

- Men vi er helt indstillet på, at selv om balladen sker helt andre steder, så er den stadig skadelig for os, og vores fodboldkampe bliver associeret med den, medgiver Thomsen.

Han mener nu, at sportens interessenter er godt i gang med at lægge en dæmper på balladen.

Tidligt på året lancerede man en sikkerhedspakke med en række nye initiativer, blandt andet skærpede sanktionsmuligheder.

Og i efteråret blev en arbejdsgruppe med fodboldens aktører - klubberne, fangrupper, politiet og Divisionsforeningen - nedsat på daværende justitsminister Mattias Tesfayes (S) initiativ.

- Vi har lavet en fælles analyse af problemet, hvor de få ødelægger det for de mange. Der er stor enighed om, at det er en kultur, der ikke skal have lov til at vokse. Straffene er blevet skærpet rigtig meget, påpeger Thomsen.

Geoff Pearson påpeger, at det er vigtigt at straffe de rette syndere. Bøder til klubber og kollektive straffe i form af nedlukkede udebaneafsnit batter ifølge forskeren ikke.

- Det er meningsløst, for de ordentlige fans vender sig bare mod politiet og forbundene, og det er vigtigt, at de parter kan arbejde sammen i effektiv og god dialog. Den gennemsnitlige fodboldfan skal med om bord for at bekæmpe mindretallet, der ødelægger fodbolden.

/ritzau/

Sådan skal der slås ned på hooligans

På baggrund af flere sager om hooliganisme blev der i august på daværende justitsminister Mathias Tesfayes initiativ nedsat en ekspertgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan man bekæmper fodboldrelateret ballade.

Gruppen gav sine forslag til regeringen, der sammen med sine aftalepartier kom frem til at gå videre med følgende forslag:

* Udvidelse af det område omkring stadion, hvor personer, der har fået generel karantæne, ikke må opholde sig ved højrisikokampe.

* Fortsat udmøntning af Divisionsforeningens sikkerhedspakke.

* Nærmere analyse af riskfan-adfærd. 

* En styrket og koordineret forebyggende indsats over for unge fans.

* En styrket indsat over for kriminel adfærd, der er med til at skabe utryghed i forbindelse med fodboldkampe, såsom vold, brugen af
maskering, euforiserende stoffer, groft hærværk og anvendelsen af pyro.

* Iværksættelse af tiltag, der fremmer den positive fankultur og tager afstand fra den hårde kerne af riskfans.

Kilde: Justitsministeriet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu