Frans Nielsen kan ikke slippe ishockey og vil hjælpe talenter videre

Hotellerne kommer han ikke til at savne. Heller ikke den rå betonbygning i Helsinki, hvor Frans Nielsen bor sammen med ishockeylandsholdet under det VM, der bliver hans sidste turnering.

Men i virkeligheden er det 38-årige ishockeyikon ligeglad med den lettere uinspirerende ramme. Han er kun optaget af at nyde de sidste dage af en seniorkarriere, der har strakt sig over 22 år.

På tirsdag kan det være forbi. Måske på torsdag, hvis Danmark når i kvartfinalen.

- Jeg har egentlig ikke rigtig tænkt over, at det snart er slut. Jeg har bare forsøgt at nyde det og have det sjovt. Men så tog jeg de der billeder med børnene, og så skete der et eller andet, siger Frans Nielsen.

Det, der skete, var, at den ellers så kontrollerede midtjyde lørdag måtte knibe en tåre for åbent TV2-kamera.

Det var tanken om, at hans børn aldrig mere skal se deres far spille ishockey, der pludselig overmandede ham. Ikke så meget, at han er trist over, at det snart er slut.

For han lægger ikke skjul på, at motivationen de sidste par år ikke har været den samme.

- Skal jeg spille på et højt niveau, skal jeg gøre mit arbejde i vægtrummet hver dag, skal aktivere alle muskler for ikke at blive skadet. Det er ikke længere så sjovt at presse mig selv, fortæller han.

Det hjælper heller ikke på iveren efter at finde løbeskoene frem, at man ved, at karrieren og den fysiske ydeevne har toppet.

- Jeg er klar over, at jeg hverken bliver hurtigere eller stærkere. Samtidig får jeg små skader hele tiden. Da jeg var yngre, var de væk efter en uge. Men nu hænger det bare ved hele året.

- Jeg fik et par stykker ved OL, og de er der stadig. Det er, som om kroppen ikke vil hele. Til sidst har man jo ti ting, man går og kæmper med, siger Frans Nielsen.

At kroppen er begyndt at brokke sig, er naturligt. Den har blandt andet båret ham igennem 949 kampe i NHL, den nordamerikanske ishockeyliga, hvor han blev første dansker.

Der, hvor alle ishockeytalenter drømmer om at gøre karriere, spillede Frans Nielsen 15 sæsoner, indtil eventyret sluttede sidste sommer.

- Jeg kom til New York Islanders på det rigtige tidspunkt, lige inden holdet skulle starte en genopbygning. De havde brug for yngre spillere og troede på mig.

- Lidt held skal der også til. Jeg har set i Tyskland i år, at der løber mange sindssygt gode spillere rundt i Europa, siger han.

Inden Frans Nielsen slog igennem, var Nordamerika utopi for danske spillere. Derfor står den første kamp i januar 2007 stadig som et af karrierens højdepunkter.

Ikke fordi han gjorde sig specielt bemærket i sine godt syv minutter på isen. Alene fordi han var der.

- Det er større, når man lige kommer derover. Jeg troede ikke, at det var muligt. Men det bliver jo også hverdag på et tidspunkt.

- Jeg havde det hårdt i de første år. Der skulle ikke meget til, før jeg blev bænket eller sendt ned til AHL. Siden har det altid siddet i mig, at jeg skulle præstere hver dag for at klare mig, siger Frans Nielsen.

Prisen for karrieren i Nordamerika var mange afbud til landsholdet, hvor han har været en sjælden gæst i det seneste årti.

Kravene i NHL er svære at kombinere med to ugers ekstra VM-ishockey, når sæsonen er forbi.

- Nogle gange har jeg meldt afbud med en skade, som ikke var mere alvorlig, end at jeg godt kunne have spillet. Men man er nødt til at være lidt egoistisk.

- Sommertræningen har altid været vigtig for mig. Hvis skaden var blevet forværret under VM, ville jeg måske kun få en måneds forberedelse til den nye sæson.

- Selvfølgelig har det givet mig dårlig samvittighed. Men det har hjulpet, at jeg vidste, at det var det rigtige for mig, forklarer han.

Han blev købt ud af sin kontrakt med Detroit Red Wings sidste sommer, og det kunne have betydet en lidt tam ende på en enorm karriere.

I stedet er afslutningen endt som et uventet eventyr med et tysk mesterskab med Eisbären Berlin og deltagelse ved OL, hvor han var fanebærer.

Alt sammen fordi det i august sidste år omsider lykkedes landsholdet at klare en OL-kvalifikation.

- Havde vi tabt den, så havde jeg helt sikkert overvejet at stoppe. Da jeg blev købt ud af min kontrakt i Detroit, turde jeg ikke drømme om, at jeg skulle have så fedt et år, og det skulle blive så sjovt igen, siger Frans Nielsen.

Men i denne uge er det endegyldigt slut. I hvert fald som aktiv på isen. For sporten kommer formentlig aldrig til helt at slippe sit tag i ham.

- Jeg kommer til at have noget med ishockey at gøre fremover også. Jeg får svært ved at slippe det helt.

- Det bliver nok noget med at hjælpe til med de unge. Jeg har ikke snakket med nogen om det. Men det med talenter er spændende.

- At få dem til at forstå, hvilken type de er, og at man ikke bare kan spille offensiv ishockey hele tiden.

Det var det, der bragte ham selv så langt. Det offensive stortalent blev den perfekte holdspiller. Manden i midten, som fik sine holdkammerater til at se gode ud.

- Jeg har altid sat holdet først, arbejdet hårdt og spillet på den rigtige måde. Når jeg stopper, kan jeg sige, at jeg gav det hele og fik det maksimale ud af mit talent, siger Frans Nielsen.

/ritzau/