Håndboldprofiler savner fokus på psykisk ubalance i elitesport

Mentale udfordringer og psykiske lidelser har gennem flere år haft stor bevågenhed i samfundet i mange lande. Også på arbejdspladser.

I sportens verden, hvor mental styrke ofte nævnes som et vigtigt parameter for succes, kan pladsen til sårbarhed og erkendelsen af at have svære perioder være svær at finde.

Det gælder også i håndbolden, mener den danske EM-spiller Louise Burgaard, der selv måtte trække stikket til sporten i en periode efter VM i 2015, fordi hun psykisk var banket i bund.

- På almindelige arbejdspladser er stress og psykiske lidelser ret udbredt, og man er begyndt at tage det meget mere seriøst. Men i sportens verden kigger man stadig enormt skævt til det, og det er jo egentlig mærkeligt, siger hun.

- Jeg har ikke selv været ude i det almindelige arbejdsliv, men jeg vil tro, der er meget større mentalt pres i sportens verden, så det ville jo være meget naturligt, at der her var flere psykiske op- og nedture.

Hun kom tilbage på sporet efter længere tids sygemelding, er atter en profil på det danske landshold og spiller på topniveau i franske Metz til daglig.

Burgaard nyder at være afsted med landsholdet, fordi der på holdet også er skabt en kultur og et rum for, at de mere sårbare sider af ens person kan være med.

På holdet i Metz spiller mange forskellige nationaliteter, og især spillerne fra Balkan og Østeuropa er ikke opdraget til, at det er okay at vise mental skrøbelighed.

- Specielt i sportens verden er der så mange værdier, der handler om at være kynisk, være ovenpå og være stærk, siger Burgaard, som spillede i Danmark og havde gode, forstående mennesker omkring sig, da hun ramte bunden.

- Hvis jeg havde haft det sådan, som jeg havde det, i udlandet, så tror jeg ikke, at jeg var blevet behandlet på samme måde. Håndboldverdenen er bare stadig speciel. Når du tager til udlandet for at spille, så er du et aktiv, der er blevet købt til at præstere.

Landstræner Jesper Jensen, som til dagligt også står i spidsen for Team Esbjergs kvindehold, er enig med Louise Burgaard i, at den psykiske ubalance findes i håndbold og elitesport generelt i langt større grad, end hvad der kommer op til overfladen.

- Personligt er jeg blevet meget mere bevidst om det. Jo flere ting, man får ind på livet privat, og jo flere spillere, man ser med udfordringer, jo flere, hvor man får lov til at blive en del af deres udfordring, jo mere viden opbygger man, og jo mere forpligtet synes jeg også, man bliver til at tage del i det, siger han.

- Det er en vigtig del af min motivation for at være i jobbet. Jeg vil hjælpe mennesket lige så meget som håndboldspilleren.

Op til EM-slutrunden i år stod fløjspilleren Trine Østergaard frem i Jyllands-Posten med sin historie om, hvordan hendes far for et par år siden tog sit eget liv, og hvordan den hårde tid efterfølgende havde været.

Flere medier er dykket ned i historien under EM, hvor Østergaard velvilligt har fortalt om de mørke tider, hun havde gennemlevet.

Det er ifølge Jesper Jensen præcis den slags fortællinger, som kan være med til at bryde med opfattelsen af, at sportsstjerner lever perfekte liv uden psykiske problemer.

- Jeg tror på, det hjælper. Hvis jeg sad som 10-årig pige og havde Louise Burgaard eller Trine Østergaard som mit forbillede på håndboldbanen, så ville jeg blive endnu mere inspireret over den måde, de håndterer og gør tingene på, lyder det fra Jesper Jensen.

Louise Burgaard har samtidig startet sin egen podcastserie, "Atleter uden filter", hvor hun sætter fokus på psykiske udfordringer i elitesport.

/ritzau/