Hurtige muskelmænd leder efter arbejde på kuperet Tour de France-rute

Sprinterne må være glade for Danmark.

Havde det ikke været for etaperne med mål i Nyborg og Sønderborg, havde Dylan Groenewegen, Caleb Ewan og Fabio Jakobsen reelt været arbejdsløse i de første uge af Tour de France.

Man kan roligt sige, at ruteplanlæggeren ikke har været de hurtige muskelmænd venligt stemt, da han tegnede 2022-udgaven af verdens største cykelløb.

Selv på papiret flade ruter som 4. etape havde en stigning kort før mål, som gjorde sprinterne chanceløse, da Wout van Aert accelererede.

Torsdag tog Touren hul på en serie på syv etaper i træk, der alle slutter på toppen af en bakke eller et bjerg. Ikke just et terræn for tunge afsluttere.

- Der er ikke ret mange chancer for sprinterne denne gang, siger Allan Davis, der er sportsdirektør på Caleb Ewans Lotto Soudal-hold og selv tidligere sprinter.

- Afslutningerne opad er jo ikke lige sprinternes livret, og vi skal nok helt frem til etape 13 eller 15, før der er en lille mulighed igen, mener han.

Nogle kan huske 1990'erne, hvor det var mere reglen end undtagelsen, at den første Tour-uge var fuldstændig flad.

Her havde sprinterne deres tid i rampelyset, inden de overlod scenen til klatrere, udbrydere og klassementfolk.

- I nogle udgaver har vi haft otte rene sprinteretaper. Denne gang er der måske fem. Og det er højt sat, siger Matt White, sportsdirektør for Dylan Groenewegen på BikeExchange.

Han peger på, at det i disse år vrimler med mere alsidige "halvsprintere". Ryttere, som kan klare sig i forskellige terræner, og som stadig har en hurtig afslutning.

- Jeg kunne pege på Wout van Aert, Michael Matthews, Peter Sagan og mange andre. Der er kommet flere chancer til dem i Touren. Dem var der ikke så mange af for ti år siden, siger Matt White.

De pandekageflade sprinteretaper har ry for at være forudsigelige og ofte småkedelige. Og det er næppe en fordel hos løbsarrangører på jagt efter flere tv-seere og god omtale.

- Jeg synes ikke, at det er en urimelig holdning, siger Michael Mørkøv, der har skabt sig en karriere på at hjælpe sprintere i position i spurterne.

- En sprinteretape er jo kedelig, og der foregår ikke meget. Vi gør, hvad vi kan for at holde løbet kontrolleret og holde det så kedeligt som muligt.

- Ofte er der så et meget stort klimaks til sidst på etapen i form af en flot spurt. Det er jo dynamikken i cykelløb, siger Michael Mørkøv.

Matt White mener, at tv-seere ofte mangler forståelse for, hvad rytterne går igennem før og under spurten.

- Tv yder ikke sprinteretaperne retfærdighed. De er meget nervøse og meget stressende. Og til syvende og sidst er de også virkelig spændende. De skaber altid drama og action.

- Samtidig er det en tradition i Tour de France, og det tror jeg ikke vil ændre sig, siger han.

Uanset hvad der sker i de kommende to uger, kan sprinterne også i år skimte en gulerod forude. Afslutningsetapen i Paris ender stort set altid i en massespurt - en af de mest prestigefyldte i hele sæsonen.

- Det gode ved Tour de France er, at der altid er en chance den sidste dag, siger Dylan Groenewegen.

/ritzau/