I skyggen af stjernerne jagter dommerne det olympiske adelsmærke

Næste års OL afvikles i Frankrigs hovedstad, Paris, mens amerikanske Los Angeles og australske Brisbane er værter for de efterfølgende udgaver. (Arkivfoto). Foto: Benoit Tessier/Reuters

Mens atleter løber med overskrifterne, rejser dommerne i kulissen verden rundt for at være blandt de bedste og måske blive udtaget til de olympiske lege.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fem tidszoner væk fra Danmark sidder Mads Hansen på det, der knap nok kan betegnes som en forretningsrejse.

For nogen stor forretning er det i hvert fald ikke.

Han er sammen med kollegaen Jesper Madsen rejst til Chile for at være dommer i Pan American Games på et lavere niveau, end han er vant til i de danske håndboldligaer.

Lønnen er ikke noget at skrive hjem om, omtalen er forsvindende lille, og faktisk tager turen tid fra Hansens almindelige arbejde.

Men den slags er nødvendigt, når man vil dyrke sin hobby på højeste internationale niveau og i sidste ende forsøge at blive udtaget til OL.

- Det er mere eller mindre et fuldtidsjob ved siden af et fuldtidsjob, forklarer han.

- Der er ingen kære mor. Hvis du siger nej, er du ikke rigtig med. Man bliver nødt til at ofre rigtig meget, så man skal være drevet af det, fordi det er hjerteblod.

Som en af verdens bedste har han tre gange været udpeget til at stå med fløjten på halgulvet med de olympiske ringe under fødderne.

Skulle det som forventet blive til en fjerde deltagelse ved næste års OL i Paris, vil endnu en stor milepæl være nået.

- Der er ingen tvivl om, at OL er det vigtigste mål overhovedet. Det står over alt andet.

- Det er den vigtigste håndboldturnering i verden. I modsætning til sportsgrene som fodbold og basketball tror jeg, at alle håndboldspillere helst vil vinde OL, siger han.

Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange danskere der var udtaget som dommere ved tidligere udgaver af OL.

Men badminton, bordtennis, håndbold, roning og svømning havde i hvert fald dansk dommerrepræsentation ved sommerlegene i Tokyo i 2021.

I badminton blev Jacob Syndberg dengang valgt til det prestigefyldte hverv og fik dermed sin olympiske debut.

Han fik i sommer opgraderet sin status hos Det Internationale Badmintonforbund, så han nu er Danmarks første semiprofessionelle dommer.

Titlen lyder nok lidt mere prominent, end den er. Og for Syndberg kan det da slet ikke komme på tale at sige dagligdagsjobbet som politimand op.

Heller ikke selv om han nu er forpligtet til at være på plads til omkring ti af de største turneringer i verden på årsbasis.

- Jeg bruger min ferie på det. Jeg får en flybillet og et hotelværelse, jeg skal dele med en anden dommer. Så får vi et ganske lille beløb som diæter, vi skal leve for i løbet af turneringen.

- Der er ikke noget i det, der gør, at vi kan leve af det, lyder det fra Jacob Syndberg.

Som barn og ung fyldte badminton meget, men som spiller nåede han aldrig højere end 3. division. Og så må man finde en anden måde at komme tæt på de bedste.

- Det er interessen, der bærer det hele. Og så de oplevelser, vi får, og mennesker, vi er sammen med, beretter dommeren, som også er udpeget til næste års sommerlege.

For syv år siden prøvede Susanne Baarup Christensen for første og hidtil eneste gang at være en del af dommerjuryen i dressur ved OL i Rio.

Næste år får elitekoordinatoren i Dansk Ride Forbund igen ansvaret, når hun skal være med til at bedømme udøverne i hestesporten.

En lang proces har ført til, at et felt på 50 kandidater er blevet 7, efter at danskeren og kollegerne er blevet kigget over skulderen af en komité i verdensforbundet gennem det seneste år.

- Man er selv herre over, hvor meget man siger ja til at dømme. Men hvis man vil det, skal man være indstillet på at være aktiv. For mig er det en nødvendighed for at holde sig skarp og følge udviklingen i sporten, siger Susanne Baarup.

Er man i tvivl om, hvor meget prestige der er i det olympiske stempel, er det bare om at tjekke indbakken.

- Nu vælter det ind med invitationer. Alle stævnearrangører synes, at vi, der skal dømme ved OL, skal komme ud til alle stævner. Det kan man jo ikke, siger hun.

Udtagelsen til OL er en ære og det største skulderklap, mange dommere kan opnå. Men det må aldrig være den eneste motivation, understreger Mads Hansen.

- Der er ekstremt meget relationsdannelse i mødet med andre mennesker og kulturer. Så det handler lige så meget om alt det uden for banen.

Legene i Paris afholdes fra 26. juli til 11. august næste år.

/ritzau/

OL består næste år af 32 sportsgrene

Her er en oversigt over de 32 overordnede sportsgrene, der er med ved OL i 2024 i Paris.

Inden for adskillige sportsgrene er der forskellige underkategorier.

* Atletik.

* Badminton.

* Basketball.

* Boksning.

* Bordtennis.

* Breakdance.

* Brydning.

* Bueskydning.

* Cykling.

* Fodbold.

* Fægtning.

* Golf.

* Gymnastik.

* Hestesport.

* Hockey.

* Håndbold.

* Judo.

* Kano og kajak.

* Moderne femkamp.

* Roning.

* Rugby.

* Sejlsport.

* Skateboarding.

* Skydning.

* Sportsklatring.

* Surfing.

* Taekwondo.

* Tennis.

* Triatlon.

* Vandsport.

* Volleyball.

* Vægtløftning.

/ritzau/

Danske dommere ved OL i Tokyo

Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange danskere der var udtaget som dommere ved OL i Tokyo.

Her er en liste over danske dommere, som i hvert fald var udtaget i forskellige sportsgrene:

* Badminton: Jacob Syndberg.

* Bordtennis: Mark Beckmann.

* Håndbold: Mads Hansen og Jesper Madsen.

* Roning: Flemming Gaur.

* Svømning: Jens-Christian Iversen (videodommer).

Kilder: Specialforbundene, sn.dk, TV 2 Sport.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu