Modkørende trafik skaber farlige situationer i danske cykelløb

- Det er bare et spørgsmål om tid, før det går galt.

Rasmus Byriel Iversen har kørt cykelløb i Danmark det meste af sit liv, og som barn tænkte han ikke over risikoen. Det gør han i dag.

Når den tidligere World Tour-rytter hos Lotto Soudal kører de danske eliteløb, tager han ikke længere chancer af frygt for konsekvenserne.

Tanken om at det kan gå galt, begyndte at strejfe ham i 2014, da kollegaen Mads Herschend i et løb for den danske A-klasse kørte frontalt ind i en bil.

Han var i alvorlig livsfare. Men trods tre hjerneblødninger, en brækket ryg og fem dage i kunstig koma kom han sig.

- Det var første gang, at det gik op for mig, at det var farligt. Indtil da var det bare et vilkår, forklarer Rasmus Byriel, som i dag kører for det mindre hold Team Herning CK Elite.

Som cykelrytter på de danske landeveje er det ikke altid konkurrenterne, man skal holde skarpest øje med.

Flere ryttere peger på en række problemer med sikkerheden i de danske eliteløb for amatørhold. Mest centralt står udfordringen med at ensrette vejene i Danmark.

I en del af løbene må rytterne kun køre i den ene side af vejen, mens biler, busser og motorcykler kan komme kørende i den anden.

Det er med til at skabe farlige situationer, mener Johan Price-Pejtersen, der til daglig kører på højeste niveau for Bahrain Victorious.

- Der er et grundlæggende problem med sikkerheden, som rytterne bliver præsenteret for, siger han.

Da han senest kørte et A-løb i Danmark, blev feltet mødt af busser i et blindt sving.

- Det skulle forestille at være et sted, hvor man frit kan køre cykelløb, og i en ideel verden burde man ikke se trafikale hindringer som et problem. Faktum er, at det ikke forholder sig sådan, siger U23-verdensmesteren i enkeltstart.

Holdt alle rytterne sig altid til at køre i højre side af vejen, ville problemet formentlig blive opfattet mere beskedent. Problemet opstår, når vinden kommer fra højre og presser feltet over i den anden side.

Eller når nogle ryttere ser deres snit til at vinde positioner eller tid ved at låne lidt af den modsatte bane.

- Det skaber nogle farlige situationer. Ikke fordi folk prøver at presse hinanden ud i biler, men det er bare en naturlig måde, et felt bevæger sig på. Det er ofte i sidste sekund, at man kører uden om en bil, for man kører ude i vinden og kører fuld gas, siger Rasmus Byriel.

Samme toner kommer fra Price-Pejtersen og rytterkollegaen Frederik Muff. Sidstnævnte har været med til at fremstille en sikkerhedsmanual, der skal hjælpe arrangører med at gøre løbene sikre.

- Det er umuligt for et elitefelt at holde sig til én vejbane. De ryttere, der kører rundt i feltet, har alle sammen drømme om at blive professionelle eller rykke op på et større hold, siger Muff.

Men også rytterne har et ansvar for ikke at udsætte hinanden for fare, mener han.

- Hvis banen er kridtet op fra start, og det er de vilkår, der er, så må vi leve med kun at køre i en vejbane, siger rytteren fra ColoQuick, der deltager i de danske eliteløb.

Problemerne begrænser sig ikke kun til den modkørende trafik ifølge de danske ryttere. De efterlyser flere ressourcer fra politiet, flere race marshalls i løbene og flere beføjelser til frivillige, der forsøger at bane vejen for feltet og holde biler væk fra ruten.

Med sikkerhedsmanualen, som blev lanceret i februar, forsøger DCU at tage hånd om nogle af problemerne. Men flere af punkterne er blot anbefalinger og ikke krav.

Eksempelvis lyder det i manualen, at "så meget som muligt af ruten bør være ensrettet", og at "race marshalls bør være med til at informere trafikken foran felterne".

På ledelsesgangene i Danmarks Cykle Union (DCU) overvejer man, hvordan man kan gribe ind for at skabe mere trygge rammer.

I første omgang håber man, at sikkerhedsprotokollen kan være svaret på en del af udfordringerne.

Unionen efterspørger mere politi og hjælp fra Hjemmeværnet, og man trykker på de politiske knapper for at få myndighederne til at prioritere det højere.

Men DCU er også selv i færd med at højne sikkerheden, garanterer direktør Martin Elleberg.

En sikkerhedskonsulent er ved at blive ansat, og man forsøger at klæde klubberne bedre på til at stå for løbene.

- Jeg synes ikke, at rytterne har uret. Det er helt sikkert en faktor, at sikkerheden i danske cykelløb er - ikke dårlig, men den kan blive bedre. Det bliver sværere og sværere at arrangere cykelløb, så de er sikre, siger han.

I DCU's Sjællands-distrikt kan problemerne mærkes, beretter formand Morten Anderson.

Han peger på mere biltrafik, mindre støtte fra myndigheder og dyrere trafikofficials som årsager til, at sikkerheden ikke er optimal.

Tilbage står, at man nu overvejer, om det overhovedet giver mening at fortsætte den nuværende måde at afholde cykelløb.

- Det er på et niveau, hvor vi er nødt til at overveje, om vi skal køre cykelløb hver weekend på den måde, som vi gør lige nu.

- Jeg vil hellere afholde langt færre cykelløb, hvor vi får alle ønsker opfyldt i forhold til at højne sikkerheden. Det er vigtigere, at vi afholder sikrere cykelløb, end at vi afholder mange cykelløb, forklarer Anderson.

Også Martin Elleberg er klar til at trimme løbskalenderen, hvis det kan skabe færre farlige situationer.

Han afviser dog, at det kan komme på tale at droppe de løb fuldstændig, hvor modkørende trafik kan lure.

- Hvis vi ikke kan afholde de løb, kan vi godt lukke cykelsporten ned. Det er ganske få ruter, der bliver ensrettet hele vejen rundt. Og så er det jo sådan, at når man kører cykelløb, skal man overholde færdselsloven, lyder det fra DCU-direktøren.

/ritzau/