I en periode for få år siden var det mere reglen end undtagelsen, at når danske fodboldklubber kom på nye hænder, var hænderne udenlandske.
Men pendulet er på det seneste svinget i den anden retning.
Flere af de klubber, der har brændt nallerne på at invitere rige udlændinge ind i ejerkredsen, er blevet købt tilbage af danske investorer.
Det skete senest mandag, da Sønderjyske efter næsten to år med amerikanske ejere blev overtaget af lokale erhvervsfolk.
Det er ikke decideret overraskende, at det går den vej, mener Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut.
- Pendulet svinger. Der er nogle klubber, der har set udenlandske investorer som en løsningsmodel på økonomiske problemer eller sportslige ambitioner, og så er der andre klubber, der er rendt efter det.
- Men så har de fundet ud af, at erfaringerne med det alligevel ikke er så gode, fordi de har inviteret nogle folk ind, som de måske ikke har set ordentligt an, og som vil noget andet, end de troede.
- Derfor kan der opstå en modtendens, siger Rasmus K. Storm.
Han peger på, at det for fodboldklubber i en periode var meget populært at forsøge at tjene penge på andet end at drive fodboldklub. Eksempelvis har selskabet bag FC København haft succes med ejendomsinvesteringer og Lalandia. Det forsøgte andre klubber i en periode at kopiere.
- Når der sker noget nyt i fodboldbranchen, kigger klubberne på hinanden og inspirerer hinanden på godt og ondt, siger Rasmus K. Storm.
Efter amerikanernes indtog i Sønderjyske rykkede klubben ned i 1. division for første gang i over ti år. Og Haderslev er ikke det eneste sted, hvor udenlandsk indflydelse har haft negative konsekvenser.
I Næstved Boldklub var der nærmest konstant kaos, da tyske Fabian Ernst og ghanesiske Alexander Quaye i 2019 købte klubben. Efter to år var klubben tilbage på danske hænder.
Lignende mønstre så man i Vendsyssel FF og Fremad Amager, som også har danske ejere igen. Og så er der klubber som Esbjerg fB og Jammerbugt FC, hvor udenlandske ejere fortsat hersker med ringe succes.
Men selv om succesen er udeblevet flere steder, er der også vellykkede projekter som i FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Og der er slet ikke noget underligt i, at de klubberne kigger mod udlandet.
- Alle klubber har været i økonomiske problemer på et tidspunkt. Nogle har været ude over kanten flere gange. Og så kan udenlandske investorer være en mulighed for at overleve eller følge med i konkurrencen.
- Siden professionel fodbold blev indført, har der været mange forskellige måder at tilvejebringe midler til at skabe slagkraftige trupper. I det historiske perspektiv var det ikke så mærkeligt, at udenlandske investorer blev en mulighed, siger Rasmus K. Storm.
Derfor vil der også fremover komme nye udenlandske klubejere til Danmark, vurderer han. Eksempelvis Randers FC har i årevis ledt efter kapital, og den må gerne komme fra udlandet, siger Svend Lynge Jørgensen, formand i Randers FC Holding.
- Vi mener, at man har to muligheder. Man kan beslutte sig for at være en lokalt forankret klub, der spiller fodbold for de penge, man kan skaffe i lokalområdet, eller man kan finde en måde, hvorpå man kan konkurrere på allerhøjeste niveau.
- Vi vil gerne spille med om de øverste placeringer hvert år, og vores konklusion er, at det kan vi ikke med lokale penge, siger han og understreger, at man skal tænke sig om og være tålmodig.
Rasmus K. Storm vurderer, at klubber med interesse i udenlandsk kapital har lært noget af den seneste bølge af mislykkede ejerskaber.
- Erfaringerne viser, at hvis man vil tiltrække udenlandsk kapital til at styrke sin konkurrencekraft, så skal man se sig lidt om, for der er rigmænd, som bare synes, at en fodboldklub er et sjovt legetøj.
- Det er en god idé at undersøge, hvem personerne er, hvor de har deres penge fra, og tror man på, at de kommer med det, de stiller i udsigt.
- Det kan man aldrig garantere, men det bør fungere som en grundig ansættelsessamtale, så man sandsynliggør, at samarbejdet bliver succesfuldt, siger Rasmus K. Storm.
Tidligere på sommeren præsenterede Divisionsforeningen et regelsæt, som skal sørge for, at nye ejere i danske klubber lever op til en række krav.
Som ejer må man eksempelvis ikke være straffet for økonomisk kriminalitet, være i konkurskarantæne eller have en omfattende konkurshistorik.
Man må heller ikke være underlagt ultimativ kontrol af en nationalstat. Den paragraf er aktuel, fordi arabiske oliestater direkte eller indirekte har købt sig ind i fodboldklubber.
/ritzau/
Flere klubber er tilbage på danske hænder
Flere danske klubber er blevet solgt til udlændinge for derefter at blive købt tilbage af lokale kræfter.
Her følger et overblik:
* Sønderjyske: I september 2020 blev Sønderjyske købt af den amerikanske Platek-familie. Ejerne ville indføre en ny spillestil og fyrede cheftræner Glen Riddersholm efter sæsonen 2020/21. Amerikanerne sørgede for, at en bunke nye spillere kom til, og tyske Michael Boris blev hyret som træner, men det endte katastrofalt for sønderjyderne, som rykkede ned i 1. division. Mandag blev Sønderjyske købt af Povl Davidsen, der ejer klubbens mangeårige sponsor Davidsens Tømmerhandel, og Morten Kristoffer Larsen og sønnen Markus Kristoffer Larsen, der ejer en række virksomheder i det sydlige Jylland.
* Vendsyssel: Det schweiziske fodboldselskab Core Sports Capital overtog i 2020 aktiemajoriteten i 1.-divisionsklubben. Vendsyssel blev dermed den tredje klub i selskabet, der også talte Clermont i hjemlandet og østrigske Lustenau. Mindre end et år senere udeblev lønnen til spillerne, mens holdet kæmpede for at undgå nedrykning. Det lykkedes at afværge en nedrykning. Klubben er nu tilbage på danske hænder.
* Næstved Boldklub: Klubben blev i januar 2019 købt af den tidligere tyske landsholdsspiller Fabian Ernst og Alex Quaye, der driver et fodboldakademi i Ghana. Planen var at rykke Næstved fra 1. division til Superligaen, men det gik den forkerte vej, og klubben rykkede i 2020 ned i 2. division. Efter to års kaos blev klubben i december 2020 købt af lokale kræfter.
* Fremad Amager: Klubben blev i 2018 købt af det Monaco-baserede selskab SCP Waterfront. Efter flere enorme underskud kom klubben på amerikanske hænder i 2021. Det viste sig dog, at amerikanernes pengepung ikke rakte langt, og i begyndelsen af 2022 drev de Fremad Amager til randen af konkurs, inden ejerne af det lokale energiselskab Velkommen købte klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Dodekalitten indvies med Dodekalit-løb
Miklo indtager ny basketballbane: - Det er virkelig fedt
Var det uheld eller forsøg på millionsvindel? Nu fortsætter yacht-sagen
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Mest læste artikler
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Kronprinsen til stor brofest
Kronprinsen på broen
Fra forfald til fællesskab: Kulturhus får millionbevilling