Perfekthedskultur hæmmer talentudviklingen på pigesiden i håndbold

Enhver dansk håndboldfan, som kiggede med i 90’erne, vil huske Anja Andersens finurlige afslutninger mellem benene og bagom ryggen.

Den stigende professionalisering af sporten gør, at man næppe skal forvente at se meget af den slags længere, men en vigtig læring fra hendes tilgang til sporten er gået tabt. Især på pigesiden.

Ifølge kvindelandstræner Jesper Jensen er der de seneste årtier blevet fremelsket en kultur på ungdomssiden, hvor spillere, der er rigtig dygtige til at træne, er kommet frem på bekostning af de mere kreative spillere.

- Der skal være mindre fokus på, at man kan vinde en kamp ved at køre et specielt system, som bare virker 20 gange i træk, fordi modstanderen har et svagt punkt. Der er for meget resultatfokus i ungdomshåndbold, siger han.

Udfordringen er dog ikke kun resultatfokus. For den perfekthedskultur, som især sociale medier har eksponeret piger for de senere år, har sat sine spor.

Det ser den danske landsholdsspiller Mie Højlund, når hun er i de danske sportshaller eller holder foredrag på efterskoler.

- Det er meget tydeligt, hvis man kommer ud til en ungdomstræning, at alle drengene tør at lave skruebolde og lege med bolden, og alle piger er meget bange for at lave fejl, lyder det fra Odense-playmakeren.

- Det går lige i hjertet på mig, for jeg ville ønske, at piger turde lige så meget. Og det er nogle af de ting, som jeg håber på, at jeg kan være med til at få sat lidt skub i.

Højlund kan genkende sig selv i alle de unge piger, som er præget af perfekthedskulturen, hvor man føler, at krop, hud, tøj og hår skal være perfekt, og hvor frygten for at lave fejl er svær at slippe.

- Jeg tror helt sikkert, vi kan lave bedre kvindelige håndboldspillere, hvis vi kommer det til livs, siger hun.

Både Højlund og den 24-årige landsholdskollega Michala Møller anerkender, at de selv er et produkt af den kultur, hvor frygten for at fejle bliver en begrænsning for deres evne til at spille frit og derigennem udvikle sig bedst muligt.

Som Møller siger, vil hun stadig helst ”have øvet noget en million gange til træning, før hun prøver det i kamp”.

- Det er jo ærgerligt, når det er der, jeg er allerbedst. Når jeg bare lever i kampene og ikke tænker for meget over det, lyder det fra backen.

Problemet er ikke helt nyt for DanskHåndbold, men det er samtidig en udfordring, som er meget svær at finde løsninger på, fordi det gennemsyrer samfundet generelt, siger forbundets sportschef, Morten Henriksen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at hele den her tankegang om, at man skal gøre alt perfekt, den gør det ikke nemmere. Og det at alt også kan blive optaget og lagt på nettet styrker det kun, siger han.

- Der har vi en kæmpe opgave i hele den her fejlfindingskultur, som fylder mere på pigesiden, end den gør på drengesiden.

Som det er nu, er talentstrategien for piger og drenge i forbundsregi den samme. Snakkene om talentstrategi er en løbende proces, og Morten Henriksen har inde i overvejelserne, om det kan være nødvendigt at nuancere strategien.

Legen med bolden og det at turde prøve ting af til både træning og i kamp er en integreret del af håndboldforbundets strategi, hvor man ønsker at udvikle spilintelligente spillere - offensivt såvel som defensivt.

Med andre ord skal bolden føles som en naturlig forlængelse af armen, fordi den enkelte spiller har fundet ud af at mestre de mange ting, man kan gøre med den.

- Det er en kæmpe fordel for os, at drengene løber og leger meget med bolden. Men det skal pigerne også. Derfor må vi prøve at iscenesætte de her legesituationer lidt mere for pigerne, end vi må for drengene, mener Morten Henriksen.

Ungdomstrænerne skal ifølge ham være villige til at slippe lidt af styringen og tillade det, man kan kalde "organiseret kaos". Jo mere spillerne kommer til at tænke selv, og jo mere de tør prøve, jo dygtigere håndboldspillere kan de blive.

Her kan vi passende skrue tiden tilbage til 90'erne og Anja Andersens unikke, legende spillestil igen. Eller Camilla Andersen, som i landskampe også kunne finde på at lave en piruet på straffekast.

For hvis Danmark vil have de bedst mulige kvindespillere i fremtiden, skal pigespillerne animeres til at slippe tøjlerne og frygten, og trænerne skal skabe pladsen til dem, som ikke bare knokler hårdt på træningsbanen, mener Jesper Jensen.

- Jeg er ikke sikker på, vi havde fået hverken Anja eller Camilla Andersen igennem vores talentsystem i dag, for jeg tror ikke nødvendigvis, de havde lyst til at træne det, der skal til nu. Hvilket jo er lidt opsigtsvækkende, siger han.

/ritzau/

Hvis Ultras er trætte mod vestjyder søndag, skyldes det noget af et knald lørdag