Politikere slår sig op på sportsbegivenheder uden økonomisk gulerod

Med deres sædvanligt talstærke entourage traskede kulturminister Jakob Engel-Schmidt og daværende økonomiminister Troels Lund Poulsen i august rundt på gangene i Glasgows velodrom.

De var på en mission.

To uger forinden havde regeringen fremlagt en offensiv strategi på sportsområdet: Flere store begivenheder skulle fremover til Danmark.

Ved VM i cykling var de mødt op for at lære af organiseringen, netværke og måske også lægge et godt ord ind hos de beslutningstagere, som på et tidspunkt skal fordele de kommende verdensmesterskaber.

Danmark har allerede plottet store mesterskaber i håndbold, banecykling og ishockey i kalenderen de kommende år. Men den politiske top vil have mere.

- Det samler danskerne, og det er med til at sætte Danmark på verdenskortet for noget positivt. Det tiltrækker en masse mennesker, både atleter, sportsorganisationer og måske også turister, forklarer Jakob Engel-Schmidt.

Både nationalt og lokalt er sportsbegivenheder noget, politikere ofte slår sig op på. I 2022 præsenterede Dansk Erhverv da også en rundspørge, der viser, at hovedparten af danskerne bakker op om, at der skal gøres mere for at få sportsbegivenheder til landet.

Tid og ressourcer kastes efter at få store arrangementer til Danmark, men de økonomiske effekter er til at overse.

Ifølge Idrættens Analyseinstitut er de største begivenheder som OL og VM i herrefodbold så godt som sikre underskudsforretninger.

Og heller ikke mindre sportsevents er en specielt god idé set med økonomiske briller, vurderer senioranalytiker Rasmus Storm.

- Store sportsbegivenheder er ikke et gyldent værktøj til øget vækst eller bnp. Det er små, marginale effekter, der er, hvis de er der. Og de kan også være negative.

- Andre typer events kan afholdes i eksisterende faciliteter og koster ikke lige så meget. De er bedre cases, men det økonomiske argument har stadig svær gang på jord, siger han.

Et studie viste tidligere på året, at værtsbyer for Tour de France-etaper opnår en kortvarig tilvækst af turister. Det vurderes som sandsynligt, at det overstiger udgifterne, men ikke meget.

Kulturministeren erkender, at der næppe er den store økonomiske gulerod ved at tiltrække arrangementer med nogle af verdens bedste atleter.

- Man kan ikke opstille et regnestykke for, at det nødvendigvis er en økonomisk god forretning, og det er ikke med det sigte.

- Det er derfor, jeg nævner de andre formål: At gøre noget ekstraordinært for vores forenings- og idrætsliv, at samle danskerne, skabe en folkefest og være et godt eksempel til efterfølgelse rundtom i verden, siger Jakob Engel-Schmidt.

En af de helt centrale anbefalinger fra Idrættens Analyseinstitut er, at begivenheder skal afholdes i eksisterende faciliteter og infrastruktur, for at det kan løbe nogenlunde rundt.

- Jeg bruger Analyseinstituttets analyser med stor glæde og interesse. Men det betyder ikke, at vi vil afvise det på forhånd, hvis vi politisk bliver enige om at søge et mesterskab, der kræver investeringer, siger kulturministeren.

Det er der dog ingen planer om lige nu, understreger han.

Regeringen har i første omgang sat 77 millioner kroner af til at afholde endagsløbet World Tour Copenhagen og VM i landevejscykling. Begivenheder, som Danmark har udvist interesse for at være vært for og endnu ikke er sikret.

Men kulturministeren vil spænde nettet endnu bredere ud.

- Jeg kunne da godt tænke mig at få en slutrunde i kvindefodbold til Danmark. Den sportsgren vokser gevaldigt. Men masser af sportsgrene samler danskerne. Det gælder også håndbold, ishockey og badminton.

- Men jeg er ikke smagsdommer. Hvis nogen henvender sig til os i Kulturministeriet med gode forslag, lytter vi, ligegyldigt hvilken sportsgren det handler om, siger Jakob Engel-Schmidt.

Kultur- og fritidsborgmester i København Mia Nyegaard (R) drømmer om at de olympiske lege til hovedstaden i 2036, men den ambition vil ministeren ikke tilslutte sig.

- Det er alt for tidligt for mig at udtale mig om. Jeg har ikke set hverken papirer, budgetter eller planer for hverken et ungdoms-OL eller for et rigtigt OL, siger han.

/ritzau/