Rørt canadier udnyttede favoritternes fridag

Hvis tirsdag var en god dag for Jonas Vingegaard - og det var det - så er det for intet at regne i forhold til, hvordan Hugo Houle havde det ved femtiden om eftermiddagen, da han kørte alene over målstregen til sejr på 16. Tour de France-etape.

Han blev den første canadiske etapevinder siden Steve Bauer i 1988. Men langt vigtigere for Israel-Premier Tech-rytteren var det, at han omsider fik mulighed for at hylde sin afdøde lillebror på den største scene.

Houles stemme knækkede flere gange på pressemødet efter løbet, hvor han fortalte historien om broren, der for ti år siden blev kørt ihjel af en flugtbilist under en løbetur.

- Han var tre år yngre end mig. Vi dyrkede triatlon og siden cykling sammen og var virkelig tætte på hinanden. Han var min største fan.

- Det var en vanvittig følelse at køre over stregen. Og det var endnu bedre, at jeg havde mulighed for at nyde sejren.

- Derfor tog jeg mig tid til at kigge op mod himlen. Jeg tænker meget på ham og ville gerne udnytte chancen til at ære ham, lød det fra Hugo Houle.

Han endte som den bedste i et meget stort udbrud, der slap fri tidligt på den 178,5 kilometer lange etape.

I favoritfeltet var der tilsyneladende enighed om at tage en slags fridag, og man gjorde sig ikke nogen anstrengelser for at indhente udbruddet.

I stedet koncentrerede især Vingegaard og Tadej Pogacar sig om deres indbyrdes kamp om dyrebare sekunder til det samlede regnskab.

Det stod dog ret tidligt klart, at danskeren i gult havde situationen under fuld kontrol. Der var ikke rigtig bund i Pogacars sporadiske accelerationer, og det endte som en slags våbenhvile, der kun hjalp Vingegaard.

- Jeg prøvede at angribe, men det gik ikke, som jeg håbede. I morgen og i overmorgen passer mig bedre, sagde en lidt utilfreds Pogacar, da han var kommet over stregen.

På den måde blev det første og letteste af tre slag i Pyrenæerne en ubetinget succes for Vingegaard.

Sepp Kuss trådte ind som loyal bjerghjælper efter Steven Kruijswijks exit fra løbet. Alle holdt sig til taktikken, og Jumbo-Visma lignede igen en stærk enhed.

Selv fastslår danskeren, at han stadig har masser af energi, selv om hedebølgen selvsagt trækker tænder ud på hele feltet.

- Jeg føler i det mindste ikke, at jeg er på vej ned. Jeg føler, at jeg restituerer virkelig godt i grand tours. Nu havde vi også en hviledag, som var ret vigtig efter mit styrt, og jeg ser faktisk frem til de næste dage, sagde Vingegaard.

Onsdag venter en potentielt sprængfarlig udfordring med fire bjergtoppe i løbet af blot 129,7 kilometer.