Slukket glød eller skade behøver ikke at betyde farvel til medaljedrøm

I 2009 sagde Anne Lolk stop.

Efter næsten ti år og fire VM-guldmedaljer på kajaklandsholdet var motivationen væk, og hun var færdig med elitesport. Troede hun.

Inden hun så sig om, sad hun i en robåd, hendes karriere blev forlænget med flere år, og hun kom til OL to gange.

Det var en succeshistorie, som flere af idrættens forbund i dag gerne vil kopiere og sætte i system.

Der går nemlig talent tabt, når store idrætshåb eller etablerede eliteudøvere mister gløden eller bliver skadet, inden den spirende karriere vokser sig stor.

De atleter kan i højere grad fastholdes og guides over i en ny sportsgren, mener Thor Juul Kristensen, der i guldfireren var med til at hente OL-guld i 2004 og i dag er sportschef i Dansk Forening for Rosport.

- Vi taber mange OL-talenter, ved at vi ikke har et koordineret arbejde omkring det. Jeg drømmer om, at der i Team Danmark bliver oprettet et ansvarsområde, der koncentrerer sig om transfer af atleter mellem forbund.

Idéen om et systematiseret koncept, der opfanger talent, der er ved at gå tabt, er langtfra ny.

Den er blevet diskuteret blandt sportscheferne, og Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark, er åben for at løfte det til mere end løse snakke.

- Hvis man har en atlet, der er ved at være udbrændt i en sport, så kan man måske åbne atletens øjne for at få succes i en anden sportsgren. Det vil være superfedt, siger han.

Lige nu har han ikke en konkret plan for, hvordan man lavpraktisk kan lave en ordning. Det er kompliceret stof og rummer blandt andet etiske overvejelser om, at man ikke vil gå udansk til værks og trække noget ned over hovedet på atleter. Derfor skal forbundene med på råd.

Thor Juul Kristensen vurderer, at det især er de fysisk betonede sportsgrene, der kan have fordel af en ordning.

- I de sportsgrene, hvor man ikke behøver den store tekniske kunnen, er det oplæringen i at være sportsudøver, som vi godt kan bruge.

- Hvis atleterne har fået den oplæring i en anden sportsgren, kan vi lære dem at ro på ret kort tid, og så kan de blive landsholdsaktuelle, hvis de har den rette tilgang, siger han.

Håndbold er en af de sportsgrene, der vil få svært ved at rekruttere atleter i en sen alder, fordi sporten er meget teknisk og taktisk betonet.

Sporten kan dog afgive atleter. Et godt eksempel på det er Marie Johannesen, der som 23-årig droppede en håndboldkarriere, der nok aldrig var blevet glorværdig. I stedet blev hun roer og er nu på landsholdet.

Selv om håndbold ikke vil få et hav af nye atleter ud af en eventuel ordning, så er sportschefen i Dansk Håndbold Forbund, Morten Henriksen, positiv over tanken om at hjælpe udbrændte eller skadede atleter videre.

- Jeg er tilhænger af, at man får mest muligt ud af vores idrætsudøvere. Ikke kun for præstationernes skyld, men også, fordi vi som mennesker gerne vil forløse mest muligt potentiale, siger Henriksen, der dog har forbehold.

- Nøgleordet er motivation. Vi skal ikke teste folk og proppe dem i kasser, alt efter hvordan deres fysik er. Vores filosofi er, at man er begejstret for den sport, man udøver. Det er vores ypperste prioritet.

Lars Balle Christensen advarer også imod, at man propper talentfulde unge atleter ind i kasser, de ikke er motiverede til at være i.

- Vi kan godt påtage os den funktion at screene atleter, men det er vigtigt, at vi har forbundene med i den proces. Vi skal ikke beslutte, hvem der skal være i de forskellige sportsgrene.

- Det skal ske i samarbejde med atleterne og forbundene. Ellers bliver vi upopulære, og det er ikke meningen. Men der er et klart potentiale, siger han.

Netop det etiske aspekt er Morten Henriksen meget opmærksom på, hvis håndbolden skal afgive atleter.

- Det er derfor, at en eventuel ordning skal være placeret hos Team Danmark eller Danmarks Idrætsforbund. For der skal ikke opstå mistro mellem forbundene, siger han.

Mistro kan opstå, hvis forbundene går på hugst efter talent hos hinanden. Det kan man undgå, hvis der er en central styring af konceptet, mener Thor Juul Kristensen.

- Der er en god kultur om, at vi ikke stjæler hinandens atleter eller lokker folk fra forbund til forbund. Men vi har aktuelle eksempler på, at en atlet godt kan skifte sportsgren i en høj alder og få succes.

- Hvis der er mulighed for, at vi kan antænde en olympisk drøm for nogen, som ikke kan udleve den drøm i et andet forbund, så skal vi da gøre det, siger Thor Juul Kristensen.

I dag er Anne Lolk stoppet som elitesportsudøver, men hun er lykkelig over, at hun skiftede pagaj ud med årer.

- Min rejse i elitesport blev forlænget, og det er jeg taknemmelig for.

- Jeg havde nået et mæthedspunkt og kunne ikke holde motivationen oppe, fordi jeg havde vundet VM-guldmedaljer og vidste, at jeg ikke kunne komme til OL i kajak.

Derfor fik hendes indre ild og tilgang til elitesport et frisk pust, da hun skiftede sport. Hun bakker op om en mere struktureret proces, der kan hjælpe atleter til samme oplevelse som hende selv.

- Hvis det kan skabe en indre motivation hos atleter, der tror, de er brændt ud, er det fantastisk.

/ritzau/