Sportsdirektør vil gøre cyklerne langsommere for at undgå ulykker

"Ride for Gino", står der med store bogstaver på vinduet af Bahrain Victorious' holdbus i Tour de France.

Kør for Gino Mäder. En hyldest til holdets schweiziske rytter, der i juni omkom efter at være styrtet på en nedkørsel og faldet ned af en skrænt i Schweiz Rundt.

Et chok, som cykelsporten stadig er ved at komme sig over, og som påvirker mange af de ryttere, der lige nu kører Tour de France.

Nogle kendte Mäder personligt, flere vidste, hvem han var, og alle er blevet mindet om, at de dyrker en sport, der i yderste instans kan koste dem livet.

- Jeg kunne mærke det, da jeg skulle sige farvel til min kæreste og søn, inden jeg tog afsted til Tour de France. Det sad stadig i mig, det der skete med Gino, siger Søren Kragh Andersen.

Men han tilføjer også, at tragedien ikke får ham til at ændre den måde, han kører på.

Cykelsport handler som bekendt om at køre hurtigst. Derfor er det ikke en realistisk mulighed at bede rytterne om at trække mere i bremsen.

- Man bliver nødt til bare at køre videre, siger erfarne Christopher Juul-Jensen.

- Det skal ikke forstås sådan, at vi bare trækker på skuldrene. Det var en forfærdelig oplevelse - især for hans holdkammerater. Men det ville ikke nytte at sætte cyklen i garagen og sige, at det er for farligt.

- Der er jo en risiko forbundet med alt. Man er nødt til at tage de chancer, man skal, selvfølgelig uden at køre med hovedet under armen, siger han.

Dagen før Tour-starten lancerede Den Internationale Cykelunion (UCI) sammen med en stribe af cykelsportens interesseorganisationer initiativet "SafeR" med det formål at forbedre sikkerheden i landevejscykling.

- Selvom vi strammede sikkerhedsreglerne i 2021, må vi erkende, at antallet af ulykker og skader fortsætter med at stige, siger UCI-præsident David Lappartient.

I dagene efter Mäders fatale ulykke var der fokus på, om målstregen var placeret for tæt på den sidste nedkørsel og dermed fristede de forreste ryttere til at køre hurtigere, end de magtede.

Der har også været forslag om barrierer og net i stil med det, man ser i svingene i skisportens fartdiscipliner.

Men spørger man Kim Andersen, en af feltets mest erfarne sportsdirektører, er der kun ét at gøre: Man er nødt til at tvinge farten ned.

- Det går simpelthen for stærkt. Cyklerne, rammerne, kablerne og tøjet er designet til at køre så stærkt som muligt.

- Vi skal have fundet en måde at sænke farten på. Man kunne meget let lave nogle justeringer, hvor man i hvert fald ikke kører hurtigere, siger Kim Andersen.

Han er klar over, at det er et drastisk forslag, fordi det går imod mere end 100 års udvikling i cykelsporten. Men i hans øjne er det nødvendigt.

- Vi ser, at bremserne vender indad for at være mere aerodynamiske. Stop med det. Vi ser smalle styr, som gør, at man knapt nok kan styre cyklen længere. Lad os få mere bredde på. Behøver vi at køre med så høje fælge på hjulene? I mine øjne nej.

- Jeg ved, at det ikke er den tankegang, der normalt hersker i cykling. Men vi ønsker heller ikke de uheld, der sker. Spørgsmålet er, om vi skal lade stå til, eller vi skal gøre noget. Jeg synes, vi skal gøre noget, før der sker noget igen, siger Kim Andersen.

En ting ligger fast: Rytterne vil også i fremtiden køre, så hurtigt de selv og deres udstyr magter.

- Ellers bliver vi jo hægtet af, siger den danske Tour-debutant, Anthon Charmig.

- Man skal selvfølgelig køre efter egne evner, men i sidste ende kan man ikke tænke på risikoen. Man kan ikke køre og tænke på, hvad der kan gå galt, for så kommer man ingen vegne, siger han.

/ritzau/