Sviatchenko trodser afmagten og fortsætter kampen for Ukraine

Inden solen begyndte at stige op 24. februar sidste år, begyndte russiske missiler og soldater at buldre ind over Ukraines grænser.

Med et slag udbrød der krig i Europa, og som en hammer ramte afmagten Erik Sviatchenko lige i maven.

- Der var nogle følelsesmæssige rutsjebaneture, siger han.

Fodboldspilleren fra FC Midtjylland er født og opvokset i Danmark. Men hans forældre er fra Ukraine, hans halvbror er i Kyiv, og selv om han aldrig har været på ukrainsk jord, så er hans følelser for landet store.

- Men det handler ikke om mig. Det handler om det ukrainske folk. Det er enormt hjerteskærende, at nogen skal gå igennem det, som de går igennem, siger Sviatchenko.

- I min søns klasse er der en ukrainsk dreng, som har været i Danmark med sin familie i nogle måneder. Jeg talte med hans far, og det, han fortalte mig om krigen, var bare helt vildt skræmmende.

- Hvorfor skal de opleve sådan noget? Det giver ingen mening. Man kan jo ikke bare invadere et andet suverænt land. Det hører ingen steder hjemme. Samtidig bliver det gjort med en brutalitet, som er enormt skræmmende, siger Erik Sviatchenko et år efter invasionens begyndelse.

Afmagten fyldte ham i de første dage efter invasionen, men hurtigt besluttede han, at han ikke kunne se passivt til, mens børn flygtede fra krudt og kugler.

- Jeg havde ikke mulighed for at køre ned til Ukraines grænse og hente børn og mødre med hjem. Men jeg havde en stemme og et netværk, som jeg kunne mobilisere meget hurtigt, siger Sviatchenko.

I samarbejde med Røde Kors indledte han en indsamling, som med lynets hast rundede en million kroner.

- Jeg startede med en beskeden tanke om 50.000 kroner, og så gik det bare fuldstændig vanvittigt for sig. Den medmenneskelighed, der opstod, var endnu vildere, end jeg havde forestillet mig, siger Erik Sviatchenko.

Han indsamler og bortauktionerer fortsat spillertrøjer og fodboldstøvler fra sine stjernekolleger, og han opfordrer til, at man ikke glemmer uhyrlighederne i Ukraine.

- Den skinbarlige sandhed er, at det bliver hverdag for rigtig mange, at der er krig. Men det må aldrig blive hverdag, at man ikke tænker på de børn og familier, der virkelig er presset til det yderste.

- Hjælper det så, at vi tænker på dem? Nej, men der bliver skabt nogle energier, når vi har dem i vores tanker. Hvis vi får en påmindelse om at hjælpe, så gør vi det, siger han.

Han er pinligt bevidst om, at han som professionel fodboldspiller lever en privilegeret tilværelse, mens bomberne falder i Ukraine.

- Det er en underlig kontrast. Min hverdag kører derudad. Jeg har travlt. Jeg har min familie og min fodboldklub, hvor jeg skal være den bedste udgave af mig selv. Samtidig hører man hele tiden om det, der sker i Ukraine. Det er enormt kontrastfyldt.

Mens hans fokus hovedsageligt er på de ukrainske flygtninge, særligt børnene, så er det umuligt for ham ikke også at bekymre sig om sin halvbror.

Lige nu lever han et forholdsvis almindeligt liv i Kyiv, men han kan ligesom mange andre ukrainere blive indkaldt til hæren.

- Han er i den aldersgruppe, der gør, at han ikke må forlade Ukraine.

- Jeg ved dog, at han har noget med hoften, så det er ikke sikkert, at han skal til fronten, hvis han bliver indkaldt. Men der skal også gøres en indsats andetsteds, og det kan være, at han skal det, siger Sviatchenko.

Han har boet hele sit liv i Danmark og har ikke meget familie at spejle sig i i Ukraine. Derfor har han ikke altid kunnet sætte konkrete ord og følelser på sit tilhørsforhold til landet. Men det har krigen hjulpet ham med.

- Den ukuelighed, stamina og evne til ikke at give op, som det ukrainske folk har, kan jeg genkende fra den opdragelse, jeg har fået af mine forældre. Sådan kan man også opdrages af danske forældre, men nu har jeg følt, at jeg pludselig kan spejle mig i ukrainerne.

- Jeg har altid kunnet slå tilbage og har aldrig givet op. I de sværeste øjeblikke har jeg formået at vende situationen og gøre det til en succes.

- Jeg kan se, at det kommer et sted fra. Det kommer fra den baggrund, jeg har i Ukraine.

/ritzau/