Tårerne trillede ned af kinderne

- Jeg fik tåre i øjnene, da jeg Anders Due scorede. Det var meget bevægende og det var glædestårer.  
Søren Andersen sad, ligesom resten af fodbold-Danmark, klistret til TV-skærmen i aftes og fulgte Anders Due's nedskydning af Deportivo La Coruna i Uefa Cuppen. Og han havde god grund til at blive bevæget over Due's pragtpræstationer. Søren Andersen stod nemlig i spidsen for Nykøbing F. Alliancens juniorer i 1997/1998 med netop Anders Due på holdet.
 
- Jeg kan simpelthen ikke lade være med at glæde mig rigtigt meget over, hvor godt det går for Anders i øjeblikket. Det bekræfter mig i, at det vi arbejdede med dengang ihvertfald ikke ødelagde drengen. Og når noget lykkes, så er det jo at følelserne kommer op i en, siger Søren Andersen.
 
Han husker Anders Due som en dreng der især havde hovedet med i alt hvad han foretog sig.
 
- Han var tydeligvis en af de bedste på holdet, men han råbte aldrig op eller gjorde opmærksom på sig selv. Han havde noget mellem ørene og brugte det både på og udenfor banen. Han har aldrig haft stjernenykker og var i det hele taget en god dreng, fortæller han.
 
Hos Søren Andersen blev Anders Due allerede i 1997/98 brugt til at sparke alle dødbolde.
 
- Det var nemt eksempelvis at træne hjørnespark, for Anders lagde bolden samme sted hver eneste gang - og når vi lavede straffesparkskonkurrence vandt han altid. I kampene scorede han mange mål, og en del af dem faldt også efter direkte frispark. Hans sparketeknik var medfødt for det var ikke noget han selvtrænede, fortæller han.
 
Søren Andersen husker dog ikke Anders Due som den store arbejdshest på fodboldbanen.
 
- Anders havde ikke fysikken med sig og var derfor heller ikke god til at erobre bolde. Han brugte kræfterne på det offensive og var klar til at gøre noget fornuftigt med bolden når han fik den - præcis som man ser ham spille i dag, siger Søren Andersen.