70 regler holder afghanske kvinder indenfor hjemmets fire vægge

En militær parade fandt sted på den tidligere amerikanske luftbase i Bagram udenfor landets hovedstad, Kabul. Foto: Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix

For tre år siden forlod de vestlige magter Afghanistan. Sidenhen har Taliban indført 70 dekreter og direktiver, der holder afghanske kvinder i kort snor.

Offentliggjort Sidst opdateret

40 kilometer udenfor Afghanistans hovedstad, Kabul, stimlede hundredvis af mennesker onsdag sammen for at fejre tre år med Taliban ved magten med taler, afghanske atleter, poeter og militære parader.

I dagene op til skød bannere og reklametavler prydet med lykønskninger ifølge nyhedsbureauet AFP op i den afghanske hovedstad.

Men selvom Taliban har været ved magten i tre år, har intet andet land anerkendt Taliban-regimet som den officielle regering i Afghanistan.

Det skyldes blandt andet en meget restriktiv politik, der holder afghanske kvinder i kort snor. FN kalder det ”køns-apartheid”.

Ifølge FN's organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold har Taliban-regimet i løbet af de seneste tre år udformet mindst 70 dekreter og direktiver, der på forskellig vis direkte angriber kvinders rettigheder.

Det gælder, hvad kvinderne må have på, om de må være i det offentlige rum, arbejde og uddanne sig.

Kvindernes frihed var i forvejen stærkt begrænset efter 20 års krig i landet, men efter Talibans overtagelse af magten er udfordringerne nu blevet mere systemiske. Det vurderer seniorforsker Mona Kanwal Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier, som har forsket i Taliban-bevægelsen.

- Krigen forhindrede blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager kvinderne i at gå i skole. Men nu har vi jo et regime, der politisk har indført nogle restriktioner ud fra deres ideologiske overbevisning, siger hun.

Et særligt indgribende dekret fra december 2021 bestemmer, at et mandligt familiemedlem skal ledsage kvinder, når de er mere end 77 kilometer væk fra hjemmet.

Men ifølge FN’s organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold forventes der i andre dele af landet, at kvinder ikke går kortere distancer alene.

Den kaotiske blanding af lovgivning og uformelle love er ifølge FN med til at sprede frygt.

Yderligere har Taliban sagt, at det er ideelt, hvis kvinder slet ikke forlader deres hjem, medmindre det er absolut nødvendigt.

I løbet af de sidste tre år er piger blevet bandlyst fra undervisning, fra det der svarer til syvende klasse og op. De har også mistet retten til at tage universitetets adgangseksamener.

Men på trods af heftig international kritik, vurderer Mona Kanwal Sheikh ikke, at restriktionerne forsvinder foreløbigt.

Talibans militær bærer gule beholdere, der er beregnet til at indeholde hjemmelavet sprængstof. Foto: Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix

- Deres argument er, at de ikke genåbner skolerne, medmindre de kan sikre, at undervisningen kan foregå adskilt mellem kønnene. De bruger typisk det argument i stedet for, at de ikke synes, kvinder skal uddanne sig. Måske for at holde en dør åben til det internationale samfund, siger hun.

Ifølge FN vil manglen på uddannelse have store konsekvenser, der rækker ind i pigernes voksenliv.

Organisationen forudser en stigning af dødeligheden for mødre på 50 procent i 2026 grundet unge fødende.

Samtidigt har mange års krig trukket økonomiske udfordringer med sig. Landet er præget af høj arbejdsløshed, og Verdensbanken advarer om nulvækst i de næste tre år.

Ifølge Mona Kanwal Sheikh har store dele af den afghanske befolkning ikke adgang til nok mad. Krisen rammer især de kvinder, der er mindre ressourcestærke.

- Kvinderne står værst, fordi de på grund af restriktioner og kulturelle forhold har svært ved være selvforsørgende. Især kvinder uden netværk er udsatte, fordi det ikke er dem, der tjener pengene, siger hun.

Kun 50 procent af de afghanske arbejdsgivere ansætter ifølge AFP stadig kvinder. Derudover er mange forretninger, der er ejet af kvinder, blevet tvunget til at lukke.

Taliban fejrede onsdag deres tre års jubilæum ved magten, siden de indtog Kabul i 2021. Regimet har strammet grebet om landets kvinder. Foto: Sanaullah Seiam/Ritzau Scanpix

Det gælder blandt andet skønhedssaloner, der blev tvangslukket i juli 2023.

AFP har talt med en kvindelig ejer af en salon i Kabul. Ordren til at lukke salonen ”knuste hendes hjerte”, men hun har hemmeligt genåbnet den på en anden adresse.

- Vi fandt et sted at leje med betingelsen om, at gæsterne er diskrete, når de går ind i salonen. Derudover er der nogle af vores ansatte, der sover her. Så tror naboerne, at det er en familie, der bor her, siger den 21-årige bestyrer, hvis navn er udladet for at beskytte hendes identitet.

/ritzau/

Talibans vej tilbage til magten

* Taliban opstod i starten af 90'erne i afghanske flygtningelejre i Pakistan. Ordet Taliban kommer fra pashto og betyder islamiske studerende.

* Militsen rykkede ind på den politiske scene, efter at muslimske oprørere i 1992 overtog magten i Afghanistan, da den russiskstøttede regering kollapsede.

* I 1996 overtog Taliban kontrollen med Kabul og udråbte sig som den lovmæssige regering i Afghanistan.

* Ved en amerikanskledet invasion i 2001 blev Taliban sat fra magten.

* Men efter 20 års tilstedeværelse trak de udenlandske styrker sig helt ud af Afghanistan i august 2021.

* Den 15. august 2021 indtog Taliban hovedstaden Kabul efter en lynoffensiv i det øvrige Afghanistan og overtog magten.

* Intet land i verden har officielt anerkendt Taliban-regeringen.

Kilder: Diis, Reuters, AFP.

/ritzau/

Danmarks engagement i Afghanistan

* Folketinget besluttede i december 2001, at Danmark ville bidrage til en amerikanskledet international indsats i Afghanistan, der blev iværksat efter terrorangrebene i New York og Washington 11. september samme år.

* Omkring 12.000 danske soldater har siden da været udsendt til landet. Flere har været udsendt flere gange.

* I alt har der været 21.000 udsendelser til Afghanistan siden 2002.

* 37 af de udsendte mistede livet i krigen som direkte følge af kamphandlinger.

* 214 er i en eller anden grad blevet såret i forbindelse med udsendelse for Danmark.

* De sidste danske soldater trak sig ud af Afghanistan i sommeren 2021.

Kilder: Forsvaret, Udenrigsministeriet og Nationalmuseet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu