Ærkefjender i Europas baghave fortsætter deres krig i retssalen

Freden i Europa blev sidste år truet af en anden konflikt, der foregik tæt på krigen i Ukraine.

Efter en lynoffensiv erobrede Aserbajdsjan med magt den armenske udbryderregion Nagorno-Karabakh i september 2023.

Den væbnede kamp er ovre for nu. Men den mangeårige strid mellem Aserbajdsjan og Armenien er nu rykket ind i retssalen.

Landene har anklaget hinanden for etnisk udrensning, og fra på mandag skal Armenien fremlægge sin sag i Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.

Det kan tage flere år at afgøre sagerne, fortæller Cornelius Wiesener, der er adjunkt på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har kendskab til Nagorno-Karabakh.

- Begge lande har ratificeret FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, siger han.

- Derfor har ICJ kompetence til at afsige dom i sagerne.

ICJ kan i yderste konsekvens dømme, at et af landene eller dem begge er skyldige i etnisk udrensning eller andre overtrædelser af konventionen.

- Og det kan for eksempel udløse en erstatning, siger han.

Cornelius Wiesener fortæller, at etnisk udrensning kan være, når en befolkningsgruppe fordrives fra et område eller bliver tvunget til at flygte ved brug af vold eller andre tvangsmidler.

Aserbajdsjan og Armenien har været i krig mod hinanden gennem flere årtier.

- Nu er landene i gang med at forhandle en fredsaftale, mens de fortsætter deres krig i retssalen. Den kaldes en lovkrig, siger Cornelius Wiesener og fortsætter:

- Men hvis landene ender med at indgå en fredsaftale, kan det være, at sagerne bliver droppet.

Størstedelen af de over 100.000 etniske armeniere, der boede i regionen, flygtede til Armenien af frygt for forfølgelse, hvis de blev.

Armeniere, der flygtede fra Nagorno-Karabakh, skal kunne vende tilbage. Sådan lød opfordringen i foreløbig kendelse fra ICJ til Aserbajdsjan.

I dagene efter angrebet sagde Armeniens premierminister, Nikol Pasjinjan, at der ikke vil være flere armeniere tilbage i Nagorno-Karabakh.

- Det her er en etnisk udrensning, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsident Ilham Aliyev har flere gange omtalt dele af det nuværende Armenien som "Vestaserbajdsjan". Det har vakt bekymring for, om han kan finde på at erobre armensk territorium.

- "Vestaserbajdsjan" er vores historiske land, der er dokumenteret af en række historiske dokumenter, kort og vores historie, sagde han under en tale i december 2022.

- Desværre jævnede armenierne alle vores historiske og religiøse monumenter i det vestlige Aserbajdsjan med jorden, ligesom de gjorde i Nagorno-Karabakh.

Armenien og Aserbajdsjan var begge en del af Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker, indtil Sovjetunionen brød sammen i 1991.

Efter at Sovjetunionen blev opløst, fik etniske armeniere i Nagorno-Karabakh kontrol over området med støtte fra Armenien.

Løsrivelsen resulterede i en blodig krig i årene 1991-1994.

Det anslås, at 30.000 mennesker mistede livet, og over en million blev tvunget til at flygte fra deres hjem.

Krigen endte med en våbenhvile, der blev forhandlet på plads af Rusland.

Det er den samme konflikt, der fortsat skaber uro og harme.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) stod i flere år i spidsen for fredsforhandlingerne mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh.

De tre ledende forhandlere, der er USA, Frankrig og Rusland, anerkendte Aserbajdsjans territoriale integritet og afviste Nagorno-Karabakhs armenske selvstændighed.

Også et flertal i FN’s Generalforsamling har anerkendt Nagorno-Karabakh som Aserbajdsjans territorium.

/ritzau